Anita Dam Johansen
Anita Dam Johansen (48). © Ninna Flor

Anita fik orden og system i sit hjem med hjælp fra japanske Marie Kondos teknikker

Rod og kaos. Det var det, der mødte Anita Dam Johansen, når hun åbnede skabe og skuffer i sit hjem. Men så fik hun en hjælpende hånd fra japanske Marie Kondo – og en afslappende gave oveni

10. november 2019 af Nana Toft

Anita Dam Johansen (48) er single og mor til Astrid på 14 og Vigga på 12 år. Hun er it-ingeniør ved Frederiksberg Forsyning i København.

Om Konmari og Marie Kondo

Konmari er Marie Kondos patenterede metode at rydde op på. Kategorierne er: 

  • Tøj
  • Bøger
  • Køkkenting
  • Diverse
  • Ting med affektionsværdi

Når du er igennem kategorierne, vil der kun være ting tilbage i hjemmet, der giver dig glæde.

Sådan startede det

“Det begyndte sidste sommer – en dag, mine piger og jeg var til fødselsdag hos min moster. Pludselig falder talen på noget med at folde tøj på en bestemt måde. ‘Marie Kondo...’, udbryder min moster: ‘Er der ikke noget med en japansk kvinde, der organiserer tøj og skuffer på en bestemt måde? Noget med at starte med sit tøj og folde det på en bestemt måde?’.

Selskabets kvinder henter noget af min mosters tøj, og det ender med, at vi sidder og folder det ene stykke tøj efter det andet. Der går totalt sport i den.”

Alt og ingenting på samme tid

“Der er noget, der vækker genklang i mig. Jeg er i forvejen typen, der holder af orden og systemer, og det kan da også godt være, at der på overfladen så ret pænt ud hjemme hos mig på det tidspunkt. Den illusion varede dog kun, indtil du åbnede mine skuffer og skabe, hvor kaos herskede.

Hver gang jeg åbnede en skuffe eller en låge, blev jeg overvældet af en følelse af opgivenhed: Hvor er mine ting? Jeg ved, jeg har de der bukser, men hvor ligger de? Har jeg overhovedet noget, jeg kan tage på? Og så en skuffe fuld af sorte sokker, som ikke passede sammen. Den der følelse af at have alt og ingenting på samme tid, den er ufed.”

En vigtig kickstart 

“Da jeg kom hjem fra den fødselsdag, var jeg fast besluttet på at gå i gang. Så jeg stimlede mine piger sammen, og vi hentede alt vores tøj og slæbte det ud på terrassegulvet.

Her sad vi hele formiddagen og gik det hele igennem og stillede spørgsmålene: Har du brug for den her? Hvornår har du sidst haft den her på? Kan du passe den her? Det var øjenåbnende. For hvem har brug for 32 par sorte sokker, som jeg havde, eller 35 sove-T-shirts, hvor en af dem har 17 huller og er fra et eller andet natløb i 1994? Ingen, vel?

Det kickstartede en ændring. Jeg har gjort det lige siden, for der er flere ting i det. Marie Kondos oprydningsmetode, som hun i øvrigt kalder Konmari, handler ikke kun om oprydning og overblik. Det fandt jeg ud af, da jeg hoppede med på Netflix-bølgen omkring hendes serie i januar 2019. Det handler også om at behandle de ting, du har, med respekt og acceptere, at hver ting har sin tid.

‘Does it spark joy?’ – vækker det glæde – som hun siger. Og når du ikke længere kan svare ja, så er det på tide at give slip.

Det er jeg så måske ikke helt så god til. Jeg smider i hvert fald ikke ud. Jeg giver ting væk eller sælger dem, og indimellem lægger jeg dem også bare ned i kælderen.”

“Mange har jo tøj til flere år, som de aldrig får gået med!”

Men det var og er en kæmpe befrielse at skille mig af med halvdelen af mit tøj. Den første weekend, hvor pigerne og jeg gik alt vores tøj igennem og søndag aften kunne beundre vores værk, som betød, at flere hylder i mit garderobeskab nu var gabende tomme, der følte jeg mig enormt lettet.

Jeg fik gjort op med den her grundlæggende tanke: Hvor meget har jeg som menneske egentlig brug for? Giver den her bunke af sorte sokker mig glæde, hver og en, eller kan jeg nøjes med færre?

I dag kan jeg slet ikke lade være med at tænke på, hvor mange der slet ikke tager stilling til det, de har i deres klædeskabe. Mange har jo tøj til flere år, som de aldrig får gået med!”

Anita Dam Johansen fik orden i sit hjem med hjælp fra Marie Kondos Konmari metode
For Anita Dam Johansen gik der sport i at sætte hjemmet i orden og system. © Ninna Flor

Lad mig folde!

“Noget andet meget givende, som jeg også fandt ud af den første weekend, og som pigerne og jeg stadig dyrker, er det meditative i at folde tøjet. Det er lidt ligesom at lægge et puslespil. Det lyder måske fjollet, men jeg bliver helt rolig indeni.

Jeg har også opdaget, at det ikke tager længere tid. I hvert fald ikke når du lige har afluret foldeteknikken. I dag kan jeg den i søvne, og det går pænt stærkt. Når pigerne er der, står vi og snakker. Lidt ligesom du gjorde i gamle dage, da du vaskede op i hånden.

Før vi gik i gang med Konmari, kunne det her vasketøj strande flere dage uden at blive lagt på plads. Så lå det bare og flød i en stor bunke i en kurv. Virkeligt rodet og virkeligt irriterende. Nu tager vi det med det samme, fordi der går hygge i den, og fordi vi får snakket godt sammen.”

Et helt nyt overblik

“Og så er der det overblik, jeg har i dag, som jeg slet ikke havde før. Foldeteknikken går jo blandt andet ud på, at du stiller tøjet oprejst. Ligesom små ‘pakker’, som støtter sig op ad hinanden. 

Med andre ord: Det ligger ikke i bunker. For så kan du ikke hurtigt danne dig et overblik over, hvor de forskellige stykker tøj er. Den her foldeteknik gør, at du har overblik over alt i skuffen med kun et enkelt blik. Det tager mig tre sekunder at finde den T-shirt, jeg vil have på, og når jeg tager den, så efterlader jeg ikke et rod, som du ellers gør, når tøjet ligger i bunker, og du trækker blusen i midten ud.”

Følelsen af ro 

“Da først jeg havde set lyset, gik jeg videre til køkkenet. Nu er alt opbevaret i plastbøtter med gennemsigtige låg, så jeg lynhurtigt kan se, hvor hasselnødderne eller sukkeret er. Jeg skal ikke rode rundt eller bruge tid på at huske, hvor jeg lagde mandlerne.

Det er dog vigtigt, at det ikke går hen og bliver en besættelse. Det kribler i mine fingre, når jeg ser folks rod, for jeg får lyst til at sætte det i system. Faktisk har jeg både foldet min søsters vasketøj og min frisørs håndklæder.

Men jeg kan altså stadig godt rode. Du skulle se min kælder! Det kan godt være, at jeg nogenlunde ved, hvor tingene er, men der er ikke gået Konmari i min kælder. Ikke endnu. 

Mine boghylder er heller ikke super organiserede, og jeg har også den her sædvanlige skål inden for min hoveddør, som egentlig kun er til nøgler og cykellygter, men som får selskab af bon’er, tandtråd og diverse dimser. Sådan er det. Og sådan skal det være.

Det væsentlige for mig er følelsen af ro, når jeg åbner skuffer og skabe i mit hjem. Den rammer mig. Hver eneste gang.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 10. oktober 2019. 

Seneste

Måske er du interesseret i...