1. En dynamisk relation
Hvilke dynamikker kan sætte turbo på uenigheder og misforståelser hos mødre og døtre?
“Temaer, som ofte går igen, er forskelle i forventningerne til hinanden og uenigheder om rollerne i forhold til hinanden. Mor-datter-relationen har ekstra potentiale til konflikt, fordi de betyder meget for hinanden og ofte har været tæt forbundet gennem en væsentlig del af livet. Relationen redefineres, i takt med at vi bliver ældre og udvikler os.
For den unge datter og hendes mor handler det ofte om løsrivelse og et skift i det behov, datteren har for sin mors involvering. Mor og datter skal finde en ny takt, hvor datteren skal leve sit eget liv mere, og moren måske skal skrue ned for sit krav om kontakt. Senere er livet faldet lidt på plads, og i en periode er forholdet mellem mor og datter ofte mere ligeværdigt. Så kan der komme nye udfordringer igen, når moren bliver ældre og måske får mere behov for sin datters hjælp,” siger relationsekspert Anne-Marie Jensen.
2. Reflektion over rollen som mor
Ændrer vores forhold til vores mor sig, når vi selv bliver mødre?
“Det sætter ofte nogle refleksioner i gang. Når du selv bliver mor, skal du pludselig forholde dig til, hvordan du varetager rollen. Så kan det være, man undrer sig over den måde, ens egne forældre agerede på, da man voksede op, og stiller spørgsmål som: ‘Hvorfor råbte vi så meget derhjemme, jeg ville aldrig selv råbe sådan ad mine børn?’. Det kan være, man bliver vred på sin mor over noget, man ikke har tænkt over før. Men det kan også være moren, som selv bringer det op: ‘Hvor er det dejligt at se den måde, I er sammen med jeres børn på, der var vi lidt for travle, dengang du var barn’.
Hvis man går til forskellighederne med nysgerrighed, åbenhed og uden at være fordømmende eller anklagende, kan det sætte gang i nogle rigtigt gode snakke.”
3. Tidstypiske mønstre
Hvilken rolle spiller den tid, vi er vokset op i, for forståelsen imellem mor og datter?
“Der kan være noget, i forhold til hvilket værdisæt vi er vokset op med, som kan støde sammen og give konflikter mellem mor og datter senere i livet.
I 1970’enes frigørelsestankegang har man måske ikke tænkt så meget over, hvordan forældrenes frigørelsestrang påvirkede børnene. Det kan virke enormt forvirrende for et barn at vokse op i forældres eksperimenterende tilgang til samliv, og det kan man som voksent barn få brug for at tage et opgør med. I forhold til den generation, som nu er midaldrende, og deres døtre, så kan nutidens ændrede forståelse af kønsidentitet godt være lidt fremmed og med til at skabe konflikt og forvirring. Det kan virke provokerende, når den yngre generation gør noget nyt, man ikke selv forstår meningen med,” siger relationsekspert Anne-Marie Jensen.
4. Skiftende forventninger
Ender mor-rollen nogensinde?
“Nej, det gør den ikke! Men det kan være nødvendigt at redefinere krav og forventninger til hinanden.
I velfungerende forhold bliver vi ved med at betragte vores mor som mor, og det er helt, som det skal være. Men hvis datteren for eksempel forventer, at moren skal stå til rådighed, eller moren forventer, at datteren ringer hjem tre gange om ugen, kan forholdet have gavn af, at man opbygger en mere ligeværdig relation. Man kan aftale, at det ikke er den enes ansvar at tage sig af den anden, men at man som udgangspunkt tager vare på sig selv og så i øvrigt hjælpes ad, hvor man kan.”
5. Afklaringer om fortiden
Er det vigtigt at turde stille de undrende spørgsmål – også til fortiden?
“Grundlæggende synes jeg, at man i nære relationer altid skal føle sig fri til at tage det op, der fylder. Hvis relationen er dårlig, kan det være svært, og så kan man måske have glæde af at få hjælp til at tale om det.
Har man en god relation, burde det være trygt for eksempel at spørge: ‘Jeg har tænkt meget over, dengang du var far utro. Hvad skete der egentlig?’. Det kan betyde meget for datteren at få afklaret sine spørgsmål om fortiden, fordi det er med til at definere den: Det, der skulle være trygt dengang, var det nu også det, eller er der noget i det, som er uforståeligt? Det er rart for os at få klarhed over,” siger relationsekspert Anne-Marie Jensen.
6. Den svære samtale
Hvordan kan man tackle en svær snak på en god måde?
“Man kan starte med at gøre sig nogle tanker på forhånd om, hvad det præcis er, man gerne vil vide, og hvad det ville betyde i ens liv at få svar.
Når man tager hul på samtalen, er det godt at tage udgangspunkt i sig selv og for eksempel sige: ‘Mor, jeg har gået og tænkt meget over det her, ville du have noget imod, at vi snakkede om det?’. Det er vigtigt, at man giver sin mor en chance for at mærke, om det er trygt for hende at tale om. Man beder jo på sin vis om lov til at gå ind i det land, der er hendes, og være på besøg der.
Hvis ens mor er åben over for det, kan man tage næste skridt og sige: ‘Det, jeg mest har undret mig over, er .. ’ og så komme ind på det, man gerne vil vide. Man behøver ikke være berøringsangst og bange for at spørge ind, men man skal spørge med respekt for den anden og ikke dømme. Det samme gælder, hvis det er moren, som er nysgerrig.”
7. Betænkningstid
Hvad hvis spørgsmålene kommer for tæt på?
“For det første skal man huske, at man ikke er forpligtet til at svare, selv om det er ens datter eller mor, der spørger.
Det er helt okay at sige: ‘Det har jeg ikke lyst til at dele med dig’ eller at bede om lidt betænkningstid og for eksempel sige: ‘Det var en svær tid for mig, og det er ikke særligt rart for mig at tale om. Men kan du ikke sige, hvad det er, du gerne vil vide, så vil jeg lige tænke over, hvordan jeg skal svare på det’,” siger relationsekspert Anne-Marie Jensen.
8. Forskellige perspektiver (og minder)
Hvad hvis vores opfattelse af begivenhederne er meget forskellige?
“Så må man være opmærksom på, at man taler om det ud fra hver sit perspektiv.
Det kan være, datteren siger: ‘Som barn var det meget overvældende for mig, at du ikke var særligt meget hjemme. Jeg følte mig meget ensom nogle gange’. For moren kan det se helt anderledes ud: ‘Jeg knoklede for, at du skulle have det godt, og jeg sørgede altid for, at der var nogen, som passede dig’. Det er to forskellige perspektiver på den samme situation, hvor datteren har følt sig forladt, og moren føler, at hun har gjort en kæmpe indsats for sit barn.
At begynde at diskutere, hvem der har ret, kommer der ikke noget godt ud af, bare en masse skyld og bebrejdelse. Man må prøve at belyse sagen fra begge sider. Gør det lidt som en opdagelsesrejse: ‘Hvordan var det at være dig?’. Det er godt, hvis moren derefter kan sige: ‘Jeg er ked af, at det var sådan for dig. Det vidste jeg ikke, og det var virkelig ikke med vilje’. Det kan være meget forløsende for datteren.”
9. Efter en konfrontation
Hvad gør jeg, hvis en samtale ender i konflikt?
“Nogle gange er vi nødt til at komme igennem nogle konflikter. Det er en helt naturlig del af mor-datter-forholdet. Der sker et skift i behovene hos den ene, som den anden ikke er parat til, og som giver en stor ændring i relationens art.
For at bevare relationen er det vigtigt at få samlet op igen, når man har haft en konfrontation. Når det bliver fredstid igen, så gå tilbage til hinanden og sig: ‘Undskyld, jeg blev lidt sur, men det ramte mig lidt, at du sagde sådan og sådan’, eller ‘Jeg har ikke brug for, at du blander dig. Jeg har brug for, at du støtter mig på en anden måde’. Gennem gentagne konflikter får man så etableret relationen igen på en ny måde, som både mor og datter er godt tilpas i,” siger relationsekspert Anne-Marie Jensen.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 16. december 2021.
