Bethsy er 80 år gammel og er enke efter først Vagn og siden Jørgen. Hun er mor til Jens på 56 og Dorte på 52, og så er hun bedstemor til seks børnebørn.
Bethsy er pensionist og tidligere økonoma og husholdningslærer.
Hvordan er det at være 80 år?
“Jeg er overrasket på den positive måde, for jeg er jo frisk. Jeg bor i et skønt hus med 20 lejligheder beboet af ældre og flest kvinder. Da jeg flyttede ind for 10 år siden, var det sammen med min mand, men han døde 15 måneder senere af cancer. Jeg føler en stor frihed og har i det hele taget et utroligt godt liv, som jeg fylder med mine børnebørn og udstillinger. Der er også sorger. Som at min lillesøster på 69 år er syg af kol. De fleste af min afdøde mands og mine venner er efterhånden også væk.
Mine venner er i dag dem, jeg bor her i huset med. Vi griller næsten hver aften om sommeren, og om vinteren bruger vi vores skønne festsal, hvor vi ser film eller inviterer en oplægsholder. Døden er det eneste, vi kan være sikre på, men behøver vi tænke så meget over den? Her i huset er den ældste 98 år. Hun er dødfrisk og har lige købt en By Malene Birger-kjole.”
Hvad havde du regnet med?
“Da jeg var 40 år, tænkte jeg om dem, der var 80 år, at de måtte være noget nær døde. I min familie er jeg den første i 300 år, som har oplevet at fylde 80 år. Da jeg mistede Jørgen for otte år siden, blev jeg opmærksom på, at jeg gerne ville blive ældre, og har siden passet på at blive det. Jeg har aldrig røget, og jeg spiser sundt, og jeg holder mig orienteret. Motion er ikke så meget mig, men de andre siger om mig, at ‘Bethsy, hun går ind og ud af forretningerne’, og det er der også motion og inspiration i!”
Hvordan husker du dine 40’ere?
“Dem husker jeg alt for tydeligt! Da jeg var 44 år, mistede jeg min første mand ved en trafikulykke i Schweiz. Han var mit livs kærlighed. Han var civilingeniør og havde en stor stilling, men han var også en værre skrubsak, for han var et meget livligt menneske. Der forsvandt meget socialt fra mig med ham, for Vagn var et samlingspunkt. De venner, der stod af, dem kunne jeg dog sagtens undvære.
Det skal vi altid huske: At dem, der ikke er med, dem kan vi undvære. Så glider der lige så stille nogle andre ind i stedet. Jeg sad alene tilbage med Dorte og Jens på 16 og 20 år i et alt for stort hus.
Det var mine børn, der fik mig igennem de år. Du kommer aldrig over at miste din kærlighed, men du kommer igennem det. Vi købte tre lejligheder i samme boligforening, og efter fem år traf jeg en sød mand i Roskilde Sejlklub, hvor jeg drev kantinen. Jørgen, han var frisk og nyskilt og kom ned hver dag og skulle have en Hof. Han var grydeklar, og da vi blev kærester, lettede det. Jørgen var en anden mand end Vagn, men vi havde et venskab og en ømhed. Og det endte med at blive meget romantisk. Vi sejlede til vores eget bryllup i Mariager.”
Og 40’erne anno 2016?
“I påtager jer så meget. I holder jo ikke bare en afslappet middag, nej, den skal være fantastisk, og børnene skal hentes tidligt og køres og bringes. Min datter er min heltinde, fordi hun klarer det, hun gør. Hun har fire børn, tvillingerne er spastikere, hun har arbejdet ved siden af og alligevel formået at leve et godt og stabilt liv.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 67.
