5 spørgsmål til produceren af Flugt

Den danske film Flugt kan vinde en Oscar i hele tre kategorier, når filmpriserne uddeles d. 27. marts. Filmen er nomineret som Bedste internationale film, Bedste dokumentarfilm og Bedste animationsfilm. 

Monica Hellström er producer på filmen, og inden offentliggørelsen af årets Oscar-kandidater, spurgte vi hende, hvordan hun har oplevet arbejdet med Flugt.

1. Hvad er du særligt stolt af i Flugt? 

“Jeg er stolt af den form, vi har formået at fortælle historien i. Filmen er en nytæn­kende måde at vise, hvordan det var at flygte fra Afghanistan i slut­ 80’erne og senere komme til Danmark. Vi bruger animation som en maske for at gøre vores hovedperson anonym. Samtidig bruger vi en abstrakt grafisk animation, der passer godt til temaet om, at det er svært at huske alt, hvad der sker under en flugt. Animationsformen er blandet med gamle filmklip fra Kabul luft­havn og med lydklip fra musik af for eksem­pel Aha og Roxette fra perioden, så der er referencer til et almindeligt dansk ung­domsliv her i Danmark, som jeg selv husker det. Flugt er en hård film, der på flere planer handler om at flygte fra den, man er, men den er let at se. Formen gør den tilgængelig. Vi kan let komme til at distancere os fra nyheder om flygtninge, men at følge en ung homoseksuel flygtnings vej hertil har berørt mig helt personligt.” 

2. Hvad er din opgave som filmproducer?

“Jeg har det økonomiske og juridiske ansvar og hjælper instruktøren med at forme filmen i en kreativ proces. Når vi i begyndelsen af et projekt skal finansiere filmen, så lover vi nogle ting til samar­bejdspartnere om, hvordan den bliver, og hvem der er på holdet. Jeg føler et stort ansvar for, at filmen undervejs bliver det bedste produkt, ud fra det vi har aftalt, og blander mig gerne i den kreative proces. Jeg er med til at se klip igennem og disku­tere, om historien hænger sammen. Forstår publikum det? Kan vi klippe det på en anden måde? Som producer har jeg et tæt parløb med instruktøren, og jeg sørger for at motivere hele teamet omkring filmen. Det kan vare tre til syv år at producere en dokumentarfilm, så det er et langt partner­skab med instruktøren.”

3. Hvor stammer din egen interesse for film fra?

“Vi skal tilbage til folkeskolen, hvor jeg så Mit liv som hund og Mine aftener i Paradis i biografen, og så var jeg optaget af den franske filmbølge i slut­ 80’erne og 90’erne. På væggene havde jeg plakater med Betty Blue og Le Grand Bleu, og jeg var generelt fascineret af naturgeografi og historier om mennesker i udlandet. I dag er jeg selv med til at skabe den type historier. Jeg tænker, at film, og måske særligt dokumentarfilm, giver os alle en mulighed for at dykke ned i en anderledes verden og forstå mennesker, der er forskellige fra os selv. Også når vi ikke er enige. Film skaber en platform for dialog mellem folk, der er meget forskel­lige, og åbner nogle nuancer for os, der ellers er svære at få øje på.”  

4. Hvor lægger du mest din energi?

“Jeg har helt klart en god kreativ energi i samarbejdet med instruktøren. En film er en kæmpe produktion, og jeg er glad for at have et frugtbart samarbejde på tværs af flere lande. Med Flugt kunne vi ikke på forhånd vide, at den ville komme ud i et storpolitisk rum, hvor en stor gruppe men­nesker igen var på flugt i Afghanistan, denne gang fordi amerikanerne trak sig ud, men det har selvfølgelig været med til at gøre den ekstra relevant for publikum.” 

5. Hvad gør dokumentarfilm for kulturlivet i Danmark?

“Jeg har altid tænkt, at vi i Danmark har en lang tradition for at rejse ud i verden for bedre at forstå den. Det viser et kulturelt overskud at kunne det. Og det at se andre måder at leve på er givende for vores egen kultur, en måde at forbedre vores samfund på.

Artiklen er bragt i Magasinet Liv d. 10. februar 2022.