Da jeg var teenager, og mine veninder og jeg i weekenden vågnede med tømmermænd i parcelhuset i Roskilde, var det ikke sjældent til lyden af min mors høje stemme, der til min far henrykt råbte: “Monse, der er en rødkælk i haven!”.
Mage til uinteressant opdagelse skulle man lede længe efter, kun overgået af de rigtige voksnes betagelse af solnedgange, skovture og begejstring over et særligt lys eller en tilsyneladende utroligt flot aftenhimmel. Vi fattede hat, undtagen at sådan ville vi aldrig ende, lige der kvart i kedsomhed, hvor der åbenbart ikke var vildere ting at gå op i.
Fik fingeren ud af navlen
Min verden gik dengang, og det er jo en spot-on jobbeskrivelse af en teenager, indefra og ud. Hvem er jeg, hvad kan jeg blive, og hvordan ser jeg ud?
At interessere sig for naturen var kikset og urtet. Og det var ikke mig. Nej, jeg drømte om New York, om frequent flyer-status og om et hipt liv i overhalingsbanen.
Æstetikken tilbage i 1980’erne var så i øvrigt mildest talt heller ikke til det naturlige: Koboltblå mascara, skulderpuder på størrelse med mindre danske øer og et permanentet hår, som skulle have sin egen dør for at komme ind i huset.
Jeg ved ikke, om det er, fordi de fleste af os ender med at blive vores forældre med tiden, eller om det faktisk er, fordi vi bliver klogere med alderen, for i dag er en af mine største og dybeste glæder naturen.
Året rundt, rain or shine. Det er kommet gradvist, og, oplever jeg, i en vis grad i takt med at jeg har fået fingeren ud af egen navle og blikket rettet mod noget andet end me, myself and I.
Min ideelle morgen
Min ideelle morgen begynder i dag med en meget tidlig gåtur langs vandet, hvor jeg bor, mod den badeanstalt, jeg året rundt bader fra. Fra vinden rører min hud, er min dag, inden verden rigtigt vågner, i gang på den smukkeste måde.
Der er stille, men jeg er ikke alene. Hele vejen har jeg små, varme møder. Indforståede, venlige blikke uden snak eller palaver, men med øjne, som ofte siger “er vi ikke heldige?”.
Jeg møder hundefolket, løbefolket og træningstyperne, som mødes på den græsplæne, corona tvang dem ud på for nogle år siden, og som de nu ikke vil tilbage fra.
Jeg møder isbaderne, qigonggruppen under det store bøgetræ, roerne på Øresund og de travle veninder med kaffekoppen on the go. Jeg møder ægteparret, som ‘Wim Hof’er’ den ved at sidde i det iskolde vand og kuldetræne sig til et roligere nervesystem, og jeg møder yogaholdet med lukkede øjne.
De morgener er så rolige og fantastiske. Jeg oplever en grounding og et nærvær med mig selv og alt det, som omgiver mig, og ingen dage – heller ikke dem fra december til marts i Danmark – er grimme.
Naturen har altid noget at byde på, og den er så generøs, når vi kaster os ud i den.
Fra efterårets vilde farver og forgængeligheden over vinterens grå nuancer og intense kulde, som er en fest for en vinterbader, og for årets grønne farver, som næsten gør ondt i øjnene, til sommerens bløde, duggende dage. Det hele kan noget!
Videnskaben er med mig
Allermest kan det måske for mig det, at det giver en grundlæggende følelse af, at der er noget, der er større end mig, og det er faktisk en lettelse.
For i modsætning til teenagerens naturlige fokus på mig, mig, mig, så giver det nu en dyb ro, at der – uanset hvad der sker i mit liv – stadig vil slå bølger ind på strandbredden i morgen, træerne vil fortsat vokse mod himlen, og forår vil komme efter vinter.
Og videnskaben er med mig. Faktisk er begrebet awe – ærefrygt – et anerkendt fænomen, når vi taler sundhed i et bredt perspektiv. Følelsen af at være en del af noget større, når vi ser en solnedgang, fylder os med en følelse af storslåethed og forundring, og det er simpelthen godt for vores psykiske trivsel. Vi er en del af noget større, et magisk kredsløb, og vi er ikke alene.
“Der er to måder at leve på: Du kan leve, som om ingenting er et mirakel, eller du kan leve, som om alting er et mirakel.”
Ordene er videnskabsmanden Albert Einsteins, og jeg har – og det tilskriver jeg helt klart en ud af mange gaver, alderen giver – overgivet mig til den sidste menighed.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i juli 2022.
