Lige for tiden kører Fødevarestyrelsen en kampagne, der netop handler om at kigge dit forbrug af salt efter i sømmene. For meget salt er direkte usundt. Almindeligt salt består af natrium og klor, og det er natrium-delen, der får blodtrykket til at stige. Beregninger viser, at helt op til 400.000 færre danskere vil have forhøjet blodtryk, hvis der bliver skåret ned på forbruget af salt. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme, og er faktisk også den største årsag til for tidlige dødsfald. Alt det ved du måske. Men er du også klar over, at vi typisk får meget salt fra den mad, som vi køber? For eksempel brød, kødpålæg, ost og andre forarbejdede fødevarer. Det er altså ikke saltet fra saltbøssen, der er det største problem. Sådan generelt. For det kan jo godt være, at du er lidt for rundhåndet med den, når nu du tænker over det. Men det kan også være, at du henter alt for meget salt gennem de fødevarer, som du køber. Hvis du for eksempel ofte køber pålæg og kødprodukter, så kan dette være den største fælde, som du kan være opmærksom på. Måske kan du udtænke alternativer til for eksempel de obligatoriske rugbrødsmadder med kødpålæg. Rigtig mange grønsager fungerer som pålæg, hvis de får lidt følgeskab af pesto, salsa eller en god majonæse, som du måske rører op med lidt sennep. En del rester fra aftensmaden kan også bruges, så du kan sænke dit forbrug af det færdige pålæg en smule. Hvis det nu er der, din udfordring ligger. Husk, at du også altid kan gå efter det grønne Nøglehulsmærke.
Er du nysgerrig efter at finde ud af, om du spiser for meget salt, kan du tage Fødevarestyrelsens test her.
Jeg har altid været vild med det salte. Saltfisk. Chips. Peanuts. Ost med saltstykker – Prima donna. Godt med groft salt på de bagte kartofler. Fritterne. Det blødkogte æg. Salt giver maden noget karakter. Den smager af mere, og den smager bedre. Gør den ikke? Eller er det bare en vane? Det spurgte jeg mig selv om for nogle måneder siden. Lavede forsøg med kun at salte maden minimalt, og indførte en pause med de salte sager som for eksempel mine elskede saltmandler. Og her skal lyde et dybt suk. Det var altså ikke helt nemt. Jeg fandt ud af, at sukkergrisen og saltgrisen jo er to sider af samme sag. Af mig. Jeg vil så gerne have begge dele. Sukkeret har jeg nogenlunde styr på, med en fast slikdag, sammen med de andre børn.
Jeg udfordrede min hunger efter salt. Lagde arm med min indre, hvinende saltgris. Jeg læssede godt med friske krydderurter henover min mad. Plus karry, chili, ingefær og andre af mine yndlinge, som giver maden lidt karakter, og mig en større følelse af smagsmæssig tilfredsstillelse. Jeg fandt min stædighed frem, og efter et par måneder kunne jeg pludseligt smage, at det jo ER en vane. Alt det med det salte. Smagsløgene kan åbenbart vænnes til mindre salt. Ligesom, at de kan vænnes til mindre sukker. Det er godt at vide, når nu salt (heller) ikke er sundt.
