Anne Hermansen (50)
- er mor til Jakob på 21 og Rasmus på 18 år.
- er selvstændig coach og freelancejournalist for Magasinet Liv.
Velkommen på den anden side!
"Jeg fyldte 40 år for 10 år siden. Min mor havde forberedt mig på det kommende årti med ordene: “Kvinder er allersmukkest i 40’erne. De er flotte, selvstændige og stærke og udstråler, at de hviler i sig selv”.
Jamen, det var da bare at hoppe i ud det – det flotteste, lækreste årti! Det gad jeg jo godt. Selvfølgelig kom livet på banen med sin egen dagsorden, som ikke altid var synkroniseret med min. Og så gik der 10 år med børn, der vokser. Arbejde, der driller eller lykkes. Kærlighed, der visner eller blomstrer. Fordi sådan gør livet bare. Uanset om du gider det eller ej.
Men i det mindste var jeg midt i de forrygende 40’ere, hvor kvinder åbenbart peaker. Så uanset hvordan tilværelsen artede sig, var jeg sådan set på toppen.
Nu åbner vi først en flaske vin
Men hvad så, når du skal forlade det her fabelagtige årti igen? Fra allersmukkest til … hvad? Ingen pitchede mig en fed oneliner om 50’erne, som fik mig til at tænke: Det gider jeg bare så godt.
Jeg funderede over, om jeg i det mindste burde blive klogere? Sådan: Hvis jeg ikke lever livet, som det er rigtigt for mig, når jeg er 50 år, hvornår gør jeg det så? Bliver vi endelig gamle nok til at tage os selv alvorligt, når vi fylder 50? Det kunne virkelig lokke mig ind i det årti.
Så jeg besluttede at teste det på selve dagen. På min 50-års fødselsdag ville jeg kun gøre det, jeg havde lyst til. Og da jeg ikke kunne vide, hvad det var, før jeg slog øjnene op samme morgen, så inviterede jeg ingen gæster og takkede nej til dem, der spurgte, om de kunne kigge forbi og sige tillykke. Jeg ville kun tre ting: Kysse på børn, kæresten og min bedste veninde. Fordi det må du simpelthen godt selv bestemme, når du er så gammel.
Jeg fyldte 50 år for fem uger siden. Ingen havde forberedt mig på, hvor besynderlig en dag det blev. Men hvem havde også forestillet sig, at jeg et par nætter forinden ville sidde på gulvet på et hotelværelse i Amsterdam begravet i tøj sammen med netop bedsteveninden. Lidt tipsy på grund af den flaske hvidvin, vi næsten havde delt. Mens vi ledte efter flere af de væggelus, vi lige havde opdaget, efter at vores næsten voksne sønner var gået på bar.
Det er virkeligt rart at være så gammel, at vi uden panik først fik åbnet en flaske vin, inden vi spændte de aldersbetingede læsebriller fast på næseryggen og gik på Googlen for at fastslå bedste fremgangsmåde for total eliminering af væggelus, som er: Kogevask eller nedfrysning. Af alt.
Det er også virkeligt rart at opdage, at der ikke er nogen i verden, du hellere vil håndtere det lille job sammen med end netop din bedste veninde. Fordi vi er så gamle, at vi har oplevet så meget sammen, så den tager vi bare med: “Skål! Og kan vi mon forsegle kufferterne med noget plastik?”.
Det er planen!
Og så oprandt min 50-års fødselsdag – helt uden planer. Ud over at gøre præcis, hvad jeg havde lyst til. Det var simpelthen planen: Fra første dag at lægge linjen for det næste årti. Og selvfølgelig kom livet igen på banen med sin egen dagsorden, som kun handlede om en ting: At undgå væggelus.
Klokken 15 på den store dag havde jeg stadig ikke nået at spise morgenmad, fordi jeg hang i røret til næsten samtlige skadedyrsbekæmpere i landet. Klokken 17 stod jeg frysende og gysende sammen med bedsteveninden i hendes baghave og smed rejsebagagen i en kæmpe fryser. Klokken 19 landede jeg pænt brugt foran en burger sammen med kæresten. Og klokken lidt i midnat læste jeg lykønskninger på Facebook. “Nu bliver det rigtigt sjovt”, stod der. Og: “Der er godt her på den anden side”.
Det var som at gå over en usynlig bro og blive modtaget af de vise og voksne, mens jeg tænkte: Jarh, I har det lidt vildt. Jeg håber ikke, det fortsætter på den her måde.
Bliver man klogere af at fylde 50? Det er jeg ikke gammel nok til at svare på endnu.
Men i de 32 dage, der er gået, siden jeg forlod 40’erne med en beslutning om at tage mig selv alvorligt, har jeg: Nået at skuffe nogle, måske endda slemt. Jeg har også nået at glæde andre rigtigt meget. Jeg har sagt ja, nej, til og fra i uhørt grad for en ny begynder som mig. Jeg har også nået at holde en drøm af en fødselsdagsfest og danse på en højtaler, og i morgen skal jeg til tandlæge og aftale bøjle på tænderne.
Nogle ting bliver man åbenbart aldrig for gammel til …"
Klummen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 2.
