Annemarie Franck (58)
- er kæreste med Jacob og mor til to voksne drenge, som hun har med sin eksmand.
- medindehaver af Café Havestuen i Rågeleje og ved siden af cafeen designer af økologisk legetøj og interiør til børn for Franck og Fischer. Uddannet beklædningsdesigner.
For 10 år siden …
“... jeg husker en helt bestemt, men ikke særlig dag for 10 år siden, hvor jeg gik i Bernstorffsparken i Gentofte med min elskede hund Pluto, og jeg lige der følte mig som et helt og lykkeligt menneske. Jeg havde de skønneste drenge, der på det tidspunkt var 17 og 14 år, den sødeste mand og en dejlig hund. Vi boede et skønt sted, hvor der altid var masser af liv. Mit firma med ting til børn kørte godt, og jeg elskede at rejse på produktionsture til Kina, Indien og Sri Lanka. Jeg tænkte faktisk lidt, hvis jeg dør i morgen, så dør jeg lykkelig.”
Det overraskede mig ...
“... hvor svært det var, da mine børn flyttede hjemmefra i 2014 og 2016. Jeg elskede det liv, der var i huset med dem. Det var så inspirerende at høre, hvad de unge mennesker tænkte og følte. Jeg begyndte at få svært ved at sove, intet vakte rigtigt min interesse – jeg var bare ikke glad. En dag sad jeg i en romaskine i mit fitnesscenter ved siden af en ældre dame, og vi faldt i snak om vores liv. Jeg sagde: ‘Jeg forstår ikke, hvorfor jeg altid er så træt og trist’. Og hun sagde: ‘Det går ikke, du er i den bedste alder, du er nødt til at finde ud af hvorfor’. Hun satte helt klart noget i gang i mig.
Over de næste mange måneder planlagde jeg en rejse til Namibia, hvor jeg i en måned skulle arbejde som frivillig på et rescue center for vilde dyr. Jeg trængte til at rejse væk og få mit liv i Danmark på afstand.
Jeg har aldrig været så god til at tale om mine inderste følelser, og jeg tænkte, at hvis jeg rejser væk, så er alt godt, når jeg kommer hjem igen. Rejsen blev da også et pusterum, men efter at have delt hytte med en kvinde fra London, som var samme sted i sit liv som mig, var der vakt så mange tanker om, at er du gået i stå, så er det kun dig selv, der kan gøre noget ved det. Jeg var nødt til at skabe en ny tilværelse, og det betød desværre at gå fra min mand. Det var det voldsomste og hårdeste, jeg har gjort i mit liv. Den dag i dag ved jeg stadig ikke, om jeg kunne have gjort noget bedre, men det var det valg, jeg traf på det tidspunkt.”
I dag er jeg …
“... blevet en bedre udgave af mig selv. Jeg kan godt være meget struktureret og involverer mig ofte i alt for meget, men efter min skilsmisse flød jeg bare med, og jeg oplevede et vakuum, hvor alt var åbent, samtidig med en eftertænksomhed, som jeg havde godt af. Jeg havde ikke behov for at proppe alt muligt ind i min kalender, men prøvede at lytte efter og passe på mig selv. Jeg følte mig fri, også selv om Jacob kom ind i mit liv.
Vi kendte hinanden fra vores ungdom og begyndte at skrive sammen om vores liv. Vi mødtes, det udviklede sig, og det viste sig, at vi delte samme drøm om at åbne en café på landet. Vi begyndte at kigge efter et sted, hvor vi både kunne bo og drive café, inspireret af Sverige og deres små hemmelige fika-steder langt ude i en skov.
Efter at have set omkring 50 huse fandt vi huset i Rågeleje. Det er fra 1950, det var i rigtigt god stand med fine originale detaljer, havde en stor indkørsel med plads til mange biler, og så havde huset en 40 kvadratmeter stor veranda med udsigt over marker og gravhøje – det perfekte sted til at åbne en café. Vi rykkede ind i huset i december 2019, og hele vinteren gik jeg og malede, anlagde have og fandt inventar på dba.dk, mens Jacob byggede disk, borde og andet inventar. Efter tre måneder med coronanedlukning åbnede Café Havestuen i pinsen 2020.”
Det vigtigste, jeg har lært de forgangne 10 år, er …
“... hvem jeg er, og hvad jeg står for. Jeg synes, jeg kender mig selv 100 procent i dag. Før var jeg bedre til at lytte til andres liv end selv at åbne op. I dag melder jeg ud, så snart der er noget, jeg ikke forstår eller har det svært med. Jeg har lært at være mere direkte, og at det ikke er farligt.
Og så elsker jeg at bo på landet. Jeg har boet i byen det meste af mit liv og elsker kultur og byens puls, men byen stresser mig også, fordi jeg suger alle indtryk til mig – på godt og ondt. Naturen giver mig en følelse af lethed og glæde, som jeg har savnet i mange år!”
Det næste år må gerne byde på ...
“... en masse gæster i Café Havestuen! Vi er så glade for vores café. Vi hygger os med at planlægge nye aktiviteter og tilføre nyt til menukortet med fokus på økologi, lokale råvarer og gerne plantebaserede ingredienser. Cafeen skal være en oase, hvor alle kan tage en pause, nyde fuglenes kvidren, tage et sæt bordtennis eller komme til live-jazz-/ bluesmusik i haven om sommeren.
Jeg elsker at servere en bakke kaffe og hjemmebag på porcelæn fra loppis i Sverige, mærke gæsternes glæde og, når der er tid, høre gæsternes historier og falde i snak. Og så jeg har en mission: At blive ældre end min far og min mor. Min far døde, da han var 40 år, og min mor, da hun var 60 år, begge af kræft. Derfor har jeg nok også ekstra fokus på at få det bedste ud af livet, så længe jeg lever og er rask!”
Sådan lever jeg bedst!
“Jeg vil helst ikke dyrke det tunge og negative, og det tror jeg har noget med min opvækst at gøre. Da min far døde, blev hverdagen meget praktik med pligter som indkøb og rengøring, mens min mor arbejdede fuldtids. Det var hårdt at være enlig mor i 1970’erne, og det blev mig, den ældste, som lyttede til hendes liv i køkkenet om aftenen.
Da jeg kom på efterskole, tænkte jeg: Nu starter mit liv, nu handler det om mig! Det fik jeg også sagt til min mor, en dag hun ringede. Det blev skelsættende for, at jeg ville til at leve mit liv positivt. Jeg har været en fighter og har fundet min egen vej, og når det har været svært, er jeg gået ind i min egen kreative boble.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 30. marts 2021.
