Nina Brandi (45)
- er gift med Esben. Sammen har de Clara på 16 og Rosa på 13 år.
- er levnedsmiddelkandidat og certificeret coach. Instagram: @ninabrandicoach.
I forbindelse med en uddannelse som coach stødte Nina på et tidspunkt på et enneagram, altså en form for personlighedstest. Testen viste, at hun som type otte var en ‘udfordrer’. Og Nina regnede med, at hendes mand var samme type, for de har altid lignet hinanden.
“Esben og jeg er meget ens. Vi taler meget og højt, vi har samme humor, og politisk er vi også enige. Jeg faldt for ham i sin tid, fordi vi havde de samme drømme. Vi mødtes under vores studier på KVL (engang Landbohøjskolen, i dag Science, red.), og vi havde begge planer om at rejse ud i verdens afkroge og arbejde,” siger Nina Brandi.
Nina og Esben blev gift i 2001 og rejste umiddelbart efter til Afrika, hvor Esben fik arbejde i tre år, og siden har parret boet i både Bolivia og Schweiz. I dag er de tilbage i Danmark, og undervejs er deres to døtre Clara og Rosa kommet til.
Og to udadvendte, eventyrlystne, ambitiøse, videnskabeligt funderede mennesker må vel have sådan cirka samme profil i en personlighedstest, ikke?
“Jeg var helt overbevist om, at Esben ville være otte i enneagrammet, ligesom jeg var, og så var han i stedet en treer. En ‘udretter’, og pludselig gav vores udfordringer som par mere mening. Jeg er gået fejl af hans bevæggrunde, og i mange år har jeg ikke forstået, hvorfor det, som er naturligt for mig, ikke er det for ham. Man kan let komme til at tro, at man ved, hvad den anden tænker, når man har været sammen i mange år og har en fortælling om at ligne hinanden. For mig var testen en kæmpe øjenåbner.”
For selv om der har været alle de eventyr i varme lande, som Nina og Esben drømte om, så har deres forhold også været hverdag med logistik og børneopdragelse.
“Vi har altid været uenige om børneopdragelsen. Esben vil køre den hårde stil, og jeg kører den bløde, og så får vi polariseret hinanden, så jo mere hård han bliver, jo mere blød bliver jeg. Vi er to selvhævdende typer, der hurtigt går i kamp. Men de senere år er vi faktisk blevet mere enige og bedre til at snakke om tingene i stedet for straks at gå i krig.”
Fitness til forholdet
Den positive udvikling begyndte, da Nina opdagede et kursus på Center for familieudvikling (PREP-kursus), som har specialiseret sig i rådgivning af familier, uden at der er tale om egentlig parterapi. Ikke i første omgang i hvert fald.
“Jeg fik Esben med til et kursus, som ikke krævede, at vi skulle sidde og fortælle andre om vores problemer. I stedet fik vi præsenteret forskellige typiske mønstre i parforhold, som vi sagtens kunne kende, og derefter fik vi undervisning i kommunikation i parforholdet. Vi lærte, hvordan du er med til at optrappe en konflikt, og hvordan du nedtrapper den.”
For Nina er det helt oplagt, at vi er nødt til at arbejde målrettet med vores parforhold. Det går ikke af sig selv at blive eller forblive lykkelig, selv om vi elsker hinanden.
“Vi går til fitness for at holde os i form, og på arbejdspladsen har vi udviklingsplaner og værktøjer til at styre kommunikation. I et ægteskab gælder det også, at hvis vi træner vores kommunikation, så bliver den bedre, og hvis vi får lavet nogle fælles mål, så bliver det nemmere at styre i samme retning. Det handler om at blive god til at være nysgerrig på den anden, for hvis du er nysgerrig, er du også mindre dømmende.”
De ucharmerende mønstre
Det lyder nemt og rigtigt lige at tage et kursus for at blive mere rummelig. I virkeligheden var det ret hårdt, forklarer Nina. For der er ikke noget let ved at se sine mindre charmerende sider i øjnene.
“Esben og jeg har hver vores stil i skænderier, og ingen af dem er specielt charmerende. Jeg kommer til at sige grove ting, når jeg bliver presset. Jeg ønsker det ikke, men lige i det øjeblik, hvor jeg er i det røde felt, er jeg ligeglad med, at jeg sårer ham. Esben laver til gengæld en negativ tolkning, så hvis jeg siger, at han har gjort noget dumt, laver han det om til, at jeg synes, han er en idiot. Vi har haft et klassisk angreb-forsvar-mønster.”
Bag mønstrene ligger en selverkendelse, som for Ninas vedkommende kom, da hun fik indblik i enneagrammet.
“Det er svært for mig at anerkende min sårbarhed. Det gælder også i min relation til Esben. Når jeg bliver bange, gør jeg mig hård og skælder ham ud, men på den måde kommer jeg til at skubbe ham væk, selv om jeg i virkeligheden har brug for et kram. Jeg er ikke stolt af det mønster, men jeg kan konstatere, når jeg kigger rundt på veninder og andre parforhold, at jeg ikke er alene.”
I forhold til børnene har Nina også kigget ind i sig selv.
“Jeg havde et billede af mig som den rummelige, søde, tålmodige mor, men i en periode, hvor Esben arbejdede i udlandet, var jeg nødt til at være både hård og sød, for der skal jo være en, som sætter grænser, og der kunne jeg godt se, at jeg har brugt ham som syndebuk. Da han kom tilbage, kunne han sige:
‘Hvorfor er det, at du godt må råbe ad børnene, når jeg ikke må?’. Jeg er ikke kun den rummelige mor. Det er jo løgn.”
Ninas mand, Esben: Det afgørende jeg har lært om vores forhold
“At bare fordi en handling, en gestus, et tegn ikke giver mening for mig, betyder det ikke, at det ikke er vigtigt for Nina. Og kan jeg lære mig at gøre nogle af de ting, som er vigtigt for Nina, kan vores parforhold blive meget bedre.”
De gode løsninger
Nina og Esben vil gerne undgå at komme ud i de voldsomme skænderier.
“Vi har tit i skænderier talt om at gå fra hinanden, men det er, fordi vi når det røde felt, hvor vi ikke mærker kærligheden. Vi bliver hårde for at beskytte os selv. Jeg har sagt flere gange, at jeg ville skilles, uden at mene det. Det er helt vildt sårende – og det er noget, jeg har sagt undskyld for. Derfor er det et mål for mig, at jeg aldrig mere må sige det. Det kræver, at jeg ikke når helt derud, for når jeg først er så vred, så styrer jeg det ikke længere, så det gælder om at forebygge, og det gør jeg ved at blive bedre til at tale med Esben.”
Det kan for eksempel foregå sådan her i en situation, hvor Nina blev irriteret over at opdage en sommeraftale med svigerfamilien, som hun ikke vidste noget om:
“Jeg er blevet god til at sige: ‘Det ville være fedt, hvis du talte med din familie og mig om sommerferien, så deres planer ikke clasher med den camp, jeg allerede har meldt børnene til. I stedet for at blive sur fra starten. Han er blevet god til at sige: ‘Det kan jeg godt se’. Så bliver der ingen diskussion.
Når det lykkes for mig ikke at gå ud ad det kendte spor, føles det godt. Det er jo ikke, når du skælder folk ud, at de er mest nysgerrige efter at finde ud af, hvad du mener, og opmærksomt siger: ‘Interessant, det tager jeg til mig’. Du skaber ikke et rum, hvor folk lytter, ved at være vred.”
Det at have større forståelse for hinandens forskelligheder har hjulpet parret.
“Det er vigtigt for mig, at Esben svarer, når jeg sender ham en besked. Han er det, min datter kalder ‘en dry texter’, og er typen, der, hvis jeg skriver, at jeg savner ham, kan svare: ‘O.k.’. Tidligere kunne jeg skælde ham ud, uden at han anede, hvad han havde gjort galt. I dag har jeg forklaret, at jeg bliver ked af det, når han ikke svarer mig. For mig betyder det, at jeg ikke er vigtig for ham.”
Ved at forklare sine følelser i stedet for at bebrejde fik Nina et vigtigt budskab igennem.
“I dag er han rigtigt sød til at sende et hjerte til mig, hvis han ikke lige ved, hvad han skal svare på en besked. Det, at han gør sig umage for at glæde mig, gør mig glad.”
Parkurset fulgte de op med parterapi.
“Jeg føler mig meget mere forbundet til Esben og mere tryg. Selv om det ikke altid lykkes at have overskud, så gør det en stor forskel at kunne sige det rigtige indimellem.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. november 2020.
