Michelle Hviid (48)
- er kæreste med direktør Morten Brix og mor til Benjamin på 21 og Kamille på 13 år, som hun har fra tidligere forhold. Bor sammen med sine børn, Morten og hans børn på 20, 18, 18 og 14 år.
- er forfatter, foredragsholder og iværksætteren bag blandt andet Running Dinner.
- er aktuel med sin biografi Lev livet modigt.
Privatliv
“Mit liv er ikke delt op i et privatliv, et offentligt liv og et arbejdsliv, men er ekstremt integreret. Meget af det, jeg lever af, er, at jeg tør dele betragtninger, som folk normalt holder tæt til kroppen, og det er fuldstændigt naturligt for mig.
Efter udgivelsen af min biografi har mange villet have et stykke af mig, og jeg kan mærke, at jeg skal passe mere på mig selv nu, end jeg har gjort før. Det er jo ikke små ting, folk skriver til mig. Jeg får ikke bare en besked, der lyder: ‘Aj, en dejlig bog’. Jeg får en besked, hvor der står: ‘Jeg burde være blevet skilt for 10 år siden, men turde ikke, men nu har jeg talt med min mand om det, og nu bliver jeg skilt. Du har givet mig det sidste klap i ryggen til det’. Så kan jeg jo ikke bare svare: ‘Tak’. Vel?”
Arbejdsliv
“Jeg kan argumentere for, at jeg arbejder fire timer om måneden. Eller alle timer i døgnet! Jeg er jo mit arbejde. Jeg har været enormt privilegeret og brugt mange år af mit liv på at dalre rundt og kigge op i loftet, men det er også der, jeg tænker alle de tanker, som blandt andet er blevet til den her bog.
En læser skrev tak til mig, fordi jeg hængte mit vasketøj til offentlig skue. Det skar lidt i mig, for det er slet ikke det, jeg vil, men så skrev hun videre ‘alle os, der går forbi og ser det, føler os ikke forkerte mere’. Og DET er det, jeg gerne vil. Vi er ikke forkerte. Vi er for skellige. Og mennesker. Og jeg er iværksætter, og det har været sjovt at ekspedere 1.500 bøger ud ad min hoveddør, men det er ikke et gear, jeg har lyst til at blive i. Min frihed er vigtigere end penge.”
Sundhedsliv
“Jeg kan godt være så ihærdig med alt muligt andet, at jeg glemmer, at sundhed er et vigtigt ben. Nu skal jeg i gang med at løbe igen. Jeg har ikke været min førsteprioritet længe, men nu må det gerne være min tur. Min sygejournal er større end en gammeldags telefonbog. Blindtarmsbetændelse, galdeblære, livmoderbetændelse og hjerne tumor har gjort det meget tydeligt for mig, at god sundhed ikke er givet. Det er held kombineret med daglig ihærdig indsats. Jeg har ansat en ekstern rygrad. Altså træner. Selverkendelse er godt, og det blev de første penge fra bogen brugt til. Jeg spiser også altid sundt. Mad interesserer mig, så nok for meget – men sundt.”
Kærlighedsliv
“Jeg har slået mig ret meget på kærligheden, men jeg var så klar til Morten, da jeg mødte ham for godt et år siden. Og klar til hans fire børn, der har mistet deres mor. Og det var jeg, netop fordi jeg har fået så mange ting smidt i hovedet de sidste 48 år.
Jeg har lært om kærlighed, at den altid er svaret. Du må ikke holde op med at tro på den og turde den. Jo mere du tør åbne for kærligheds sluserne, om det så er til den mad, du laver og bruger alle sanser til, jo mere helt et menneske bliver du.”
Livsvidner
“Min veninde Marianne Stagetorn Kolos, som har fulgt mig tæt de sidste 10-12 år, siger om sig selv, at hun er mit livsvidne. Hende skatter jeg højt. Og så Anne P., som jeg kender fra allerførste dag på gymnasiet. Hun er som en søster, og vi sad her i vores vildmarksbad i et par timer i går. Og så er der selvfølgelig min familie. Men det livsvidne, som jeg synes, jeg har manglet, er den røde tråd i kærligheden til en mand, som kender hele mit bagkatalog. Morten og jeg er stadig i gang med at tanke baggrundsviden om hinanden.”
Livræd
“Jeg kan slet ikke få luft ved tanken om, hvis der skete noget med børnene. Jeg har været igennem nogle vilde ting, som jeg har rejst mig fra. Men jeg har også fået et billede af, at hvis Morten pludselig ikke længere er der, så bliver jeg liggende. Og det gør jeg selv følgelig ikke, for så står der jo nogle børn og kigger på mig, og de har reddet mig igen og igen, fordi jeg har været nødt til at tage mig sammen for dem.”
Livredder
“Min mor! Hun ved godt, hun er min livredder. Hun er 70, men ligner en på 60. Hun er stærk som en okse og kører for fulde gardiner, men hun ved også godt, at hun ikke er her for evigt, og jeg tror, det har taget en vild byrde fra hendes skuldre, at jeg har fået det her liv med Morten, for hun har godt vidst, at hun havde den ellers.
Helt lavpraktisk er mit badekar min lifesaver. At blive omsluttet af varmt vand er ligesom at sætte mig i en stikkontakt. Sådan har jeg altid haft det. Hvis jeg er presset, så er det: Sluk lyset, sluk telefonen og i karbad.”
Livskraft
“Min ihærdighed, stædighed og viljestyrke. Mange har hæftet sig ved, at jeg skriver i min biografi, at når der er noget, jeg gerne vil, bider jeg mig fast som en køter. Det er åbenbart ikke særligt feminint, men det er jeg da hamrende ligeglad med, når det for eksempel betyder, at jeg ender i en sejlbåd i Caribien som 47-årig. En drøm, der blev født, da jeg som 12-årig læste Kløvedals bøger. Jeg får alle mulige ideer hele tiden. 90 procent af dem er ærligt talt noget lort, men hvis en idé bliver ved at komme igen og igen, så føles det, som om den nærmest står og blinker til mig.”Livsråd
“Jeg kunne godt tænke mig, at vi alle havde mere bevidsthed i vores hverdag og ikke bare går til højre igen i dag, fordi det var det, vi gjorde i går. Stop lige op en gang om ugen eller måneden, og sig: ‘Hvad har egentlig gjort mig glad i den her måned?’. Og gør så mere af det.
Mange opfører sig, som om de tror på reinkarnation, og det er da superdejligt, hvis vi vågner op efter døden, og der er et liv mere. Men indtil videre forbeholder jeg mig retten til at bruge det her liv, så godt jeg kan.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 10. september 2020.
