“Det var sent mandag aften, og vi var lige kommet hjem fra en middag hos nogle venner. Min mand havde virket fraværende hele aftenen og var det stadig. Det skal siges, at det havde han faktisk været i et stykke tid, men jeg troede, at det var, fordi han havde mistet sit arbejde nogle måneder tidligere.
Nogle gange kan man jo også bare være lidt off i perioder, så jeg tog det ikke så tungt. På intet tidspunkt tænkte jeg, at det havde noget med hans følelser for mig at gøre.
Men den aften spurgte jeg ham så fra min plads i sofaen, hvorfor han var så fraværende, og hvorfor det var, som om han ikke så mig? Han så på mig og sagde, at han godt kunne godt forstå, hvis jeg havde den følelse. For han elskede mig ikke mere. Så væltede alt.
Det er i dag næsten fem år siden, min mand gennem syv år, mit livs kærlighed og faderen til min i dag 10-årige søn pludselig ud af det blå sagde, at han ikke ville være sammen med mig mere. Det bragte mig ud i mit livs største og mest smertefulde krise, og i lang tid troede jeg ikke, at jeg nogensinde ville få det godt igen.
Men jeg rejste mig, og i dag har jeg faktisk et bedre liv end det, jeg havde før. Men først skulle jeg lige helt ned og bide i græsset, for min ulykke stoppede ikke med, at min elskede forlod mig. På en uge mistede jeg nærmest alt. Ham, mit hjem og mit job.
Mit hjerte gik i stykker
Den nat, efter han havde gjort det forbi, sov jeg ikke. Om morgenen sendte jeg en mail til min chef, for jeg kunne ikke gå på arbejde. Jeg kunne ikke andet end bare at græde. Min chef svarede, at jeg bare skulle tage mig den tid, jeg havde brug for. Så jeg græd videre.
Alligevel havde jeg det sådan, at da min mand senere på dagen kom tilbage, var jeg sikker på, at han ville sige undskyld, og at det var helt gak, det han havde sagt. Det gjorde han ikke.
Det her havde jeg aldrig forberedt mig på ville ske, og den dag i dag er det, som om jeg stadig kan høre lyden af det her hjerte, der gik fuldstændigt i stykker. Der blev bare sort. Jeg faldt ned på køkkengulvet, hvor jeg lå og skreg og hylede.
Alt fra den tid er helt udvisket og svært at huske. Jeg var totalt i kaos, og den tilstand varede i flere måneder. Faktisk havde jeg det sådan, at jeg følte, jeg hellere ville dø end at være i den her altopslugende sorg, som havde ramt mig.
Knockout
Tre dage efter, om fredagen, fik jeg en mail fra min chef, hvor der stod: ‘Kære Catrine, du er hermed opsagt pr. dags dato’. SMACK! Det var lige en total knockout. Det er stadig så syret for mig at tænke på, at alt det skete på samme uge: Jeg mistede min elskede og med ham også min familie og min bolig, for det var min eksmands lejlighed, vi boede i, og nu havde jeg så også mistet mit livsgrundlag. Jeg havde hverken mulighed for dagpenge eller kontanthjælp.
Første skridt var at finde et sted at bo, så jeg bookede fremvisninger fra morgen til aften en hel weekend. Efter jeg havde set alle på nær en, var det lige før, jeg gav op.
De lejligheder, jeg havde råd til, var alle sammen små, mørke stuelejligheder, og jeg frygtede, at jeg ville få en depression af at sidde ene og forladt i sådan en. Heldigvis viste det sig, at den allersidste var lille, men lys, og jeg sagde bare ja med det samme.
Herefter skyndte jeg mig ned i banken med min lønseddel, så de ikke nåede at opdage, at jeg lige om lidt ikke fik flere penge ind. Det lykkedes. 14 dage efter min eksmand havde sagt, han ikke elskede mig mere, kunne jeg skrive under på en lejlighed. One down og one million to go. Der var stadig rigtigt, rigtigt meget jeg skulle klare for at komme på ret køl igen, men nu havde jeg i det mindste tag over hovedet.
Bad om hjælp på Facebook
Det næste, jeg skulle kigge på, var det her med arbejdet. Jeg var presset, jeg græd stadig meget af tiden, havde intet overskud og kunne ikke overskue både flytning og at finde et nyt arbejde.
Jeg besluttede at spise elefanten i små bidder og kun fokusere på at komme på plads i mit og min søns nye hjem. Alt andet var for meget for mig.
Da jeg var kommet på plads, havde jeg så også virkelig ryggen mod muren. Nu havde jeg 30 dage tilbage til at få stablet en indtægt på benene. Jeg troede ikke på, at det kunne lykkes mig at få et rigtigt job på den tid, så i stedet skrev jeg en post på Facebook.
Her beskrev jeg, hvad der var sket, og så listede jeg alt det op, jeg kunne gøre for penge her og nu. Det var alt fra at gå tur med hunde til at passe børn, gøre rent, skrive nyhedsbreve og arrangere arrangementer.
Folk delte og delte og delte – også alle mulige mennesker, jeg ikke kendte. Og det gjorde, at jeg nåede at få skrabet en indtægt sammen. Godt nok en lille en, men jeg kunne betale mine regninger, få mad på bordet, og den økonomiske katastrofe var afværget.
En vigtig beslutning
Jeg fandt ud af, at min eksmand havde haft kontakt med en tidligere kæreste igennem vores ægteskab, og da jeg flyttede ud, rykkede hun ind. Det føltes som et kæmpe svigt. Det var, som om mit fundament blev revet ned. Det gik meget ud over min selvtillid og mit selvværd.
Da 2016 sluttede, skrev jeg på Facebook:
‘2016 blev året, hvor jeg selv døde. Det viste sig at være en meget værre død, end jeg havde troet. Men når asken fra 2016 er blevet kold, så jeg vil rejse mig igen som Fugl Fønix.’
Jeg havde truffet en beslutning om, at godt nok havde min eksmand forladt mig, men jeg ville ikke også forlade mig selv. Det var selvfølgelig en god og fin beslutning, men problemet var, at den var noget sværere at holde, end jeg lige havde troet.
Ingen kontrol over følelserne
Månederne, der fulgte, var mareridtsagtige for mig. Jeg søgte svar og retfærdighed, forklaringer og undskyldninger. Men jo mere jeg søgte, jo mere svigt fik jeg tilbage. Det var i hvert fald det, jeg følte.
Det var, som om den her ubærlige sorg var sprunget i luften, da min vrede over tillidsbruddet kom oveni. Det var en ild, der ramte mig, når jeg slog øjnene op om morgenen, til jeg endelig faldt i søvn om natten. Ofte sov jeg nærmest kun fra nogle minutter til et par timer i streg. Jeg følte, jeg var ved at blive sindssyg.
Sådan kunne det være fortsat i mange år. Men så var der en episode, som ændrede alt for mig. En eftermiddag cirka to år efter skilsmissen gik jeg en tur i skoven, fordi jeg skulle have en samtale med min eksmand.
Det gik ofte skævt, fordi det var så svært, så for at skåne vores søn planlagde vi altid efter at ringe sammen, når han var et andet sted.
Som så mange gange før var vi kun et øjeblik inde i samtalen, før vi havnede i det sædvanlige konfliktfyldte mønster med anklager og forsvar, som kunne fortsætte i det uendelige.
Men den dag sagde han noget, som fik mig til at miste besindelsen. Noget, der for mig var usandt. Jeg flegnede fuldstændigt. Jeg følte mig så afmægtig, for jeg var jo overbevist om, at det var mig, der havde sandheden. Så begyndte jeg at råbe og skrige og græde. Jeg tror, at hele skoven kunne høre mig, og en af os smækkede på.
Denne gang kunne jeg ikke falde ned igen. Jeg græd og græd i flere timer. Jeg ringede til en veninde fra skoven, men hun kunne slet ikke forstå, hvad jeg sagde, fordi jeg hyperventilerede. Jeg havde fuldstændigt mistet kontrollen over mine følelser.
Min adfærd ødelagde mit liv
Men lige pludselig midt i alt det her var det, som om jeg så mig selv udefra. Jeg så, at jeg var i gang med at ødelægge mit eget liv. Jeg forstod lige der, at så længe jeg søgte den her retfærdighed, så længe ville jeg være ulykkelig.
Livet er ikke altid retfærdigt. Det er en sætning, jeg har haft inde i mit hoved siden den dag. Vi vil jo gerne have, at det hele ender godt, og at livet er retfærdigt, det er det bare ikke altid. Der sker gode ting for dårlige mennesker og dårlige ting for gode mennesker.
På en eller anden måde blev det en åbenbaring for mig. Jeg kunne ikke løse problemerne ved at forsøge at få ham til at rette ind, sige undskyld og forklare, for det ville han ikke. Hvis jeg fortsatte med det, ville jeg forblive ulykkelig.
Jeg måtte tage ansvar for mig selv og mine handlinger. Resten måtte jeg give til karma. Jeg ved ikke, hvor karma kom fra, men sådan tænkte jeg.
Jeg indså, at jagten på hans forståelse for den smerte, han havde forvoldt mig, var uendeligt destruktiv. Nogle siger, det er Buddha, der har sagt, at vrede og bitterhed er som at drikke gift for at ramme andre. Det er en selv, der bliver hårdest ramt.
Det handlede ikke længere om ham, men om mig og om, hvordan jeg håndterede den her udfordring. Næste dag skrev jeg derfor en mail til min eksmand. Jeg skrev undskyld for min adfærd og for min eksplosion, for den var helt klart ikke i orden, og det ville ikke ske igen.
Så gik jeg ellers i gang med at finde ud af, hvad mit næste skridt skulle være. Jeg begyndte at rose mig selv for alt det, jeg havde opnået. Det var faktisk ret mange ting i en svær situation. Jeg begyndte at sætte fokus på mig i stedet for ham. Det var den store game changer for mig.
Jeg gjorde ikke længere ting for at få smerten til at forsvinde. Normalt vil man jo gerne ud af den fysiske eller følelsesmæssige smerte så hurtigt som muligt, men jeg begyndte at arbejde ud fra at være i ro med smerten og ligesom acceptere, at o.k., nu er den her, og nu må jeg lære at håndtere den. Da jeg ikke længere prøvede at flygte fra den, var det, som om den løsnede sit tag i mig.
Skilsmisser i Danmark
Sidste år steg antallet af skilsmisser efter at have været for nedadgående siden 2014. Dengang toppede det med, at 54 % af alle gifte par blev skilt. I 2019 var det tal nede på 35 %.
Allerede 9 måneder inde i coronaåret 2020 havde 900 flere par valgt at gå fra hinanden end i hele 2019, hvilket gav 11.400 skilsmisser.
Kilde: Danmarks Statistik
Gjorde ting for mig selv
Jeg begyndte at gøre nye ting, som kun var for min egen skyld. Det lyder måske skørt, men jeg fik taget nogle ret afklædte billeder til en fotoserie om at blive forladt. Det gjorde jeg af to årsager.
Den ene var, at jeg havde brug for at vise, at jeg ikke var knækket, at jeg stadig kunne rette ryggen og kaste mig ud i livet. Den anden var, at jeg havde brug for at føle mig kvindelig og tiltrækkende.
Da jeg blev skilt, følte jeg mig som det mest nederen, ulækre og uelskelige menneske, og jeg havde virkelig brug for at komme ud af den tilstand. Et eller andet sted vidste jeg jo godt, at det ikke var sandt, men sådan havde jeg det. Jeg følte mig vraget som menneske. Selv om jeg stadig var enormt ked af det, synes jeg, at billederne viser en stor sårbarhed, samtidig med at de udtrykker en styrke.
Jeg begyndte at meditere ret hardcore. Det har jeg egentlig gjort i 20 år, men nu begyndte jeg at gøre det som en personlig kamp imod mig selv for at få mit indre og min hjerne til at makke ret.
Jeg gjorde det hver morgen, selv om jeg ikke gad, og sådan opbyggede jeg noget stamina og begyndte samtidig at finde ud af, hvad der foregik derinde bag skallen. Det kommer op til overfladen ved at meditere så meget. Jeg begyndte også at rydde ud i mine tanker, at omprogrammere dem, sige nej tak til dem, som ikke gavnede, og ja tak til de konstruktive.
Ud på datingmarkedet igen
Jeg begyndte at date igen. Det var grænseoverskridende. Når man har været sammen med den samme i mange år og troede, det var ham, jeg skulle blive gammel med, så var det ret grænseoverskridende pludselig at stå ude på datingmarkedet igen.
Jeg gjorde det ikke for at få en kæreste eller for at løbe fra sorgen, jeg gjorde det for at teste mig selv. Dyppe tåen lidt i det her ukendte vand og kigge ud bag gardinet til det nye liv, jeg ikke kendte.
Jeg var nødt til at gøre noget nyt, at komme ud af min komfortzone, så jeg kunne rykke mig. Jeg blev dog ret hurtigt træt af datingmarkedet. Så begyndte jeg at se en mand, jeg kendte lidt i forvejen, og pludselig gik det ret stærkt.
Jeg følte mig tryg i den relation med ham. Men lige så hurtigt som det var begyndt, lige så hurtigt trak han sig igen – fra den ene dag til den anden. Han sagde, at han havde travlt, og at det ikke var noget med mig.
Da der var gået nogle uger, pressede jeg ham lidt, og han fortalte, at han var kommet i tvivl om, hvor vidt det var det her, han havde lyst til. På det tidspunkt havde jeg det sådan, at mine relationer så vidt muligt skulle være positive, og derfor gav det ikke mening at være sammen med en, som var usikker på, om han ville mig. Så det stoppede.
Nogle måneder senere fandt jeg ud af, at han var gået direkte tilbage til sin gamle kæreste. Efter min skilsmissehistorie ramte den ret hårdt. To mænd i træk, som gik tilbage til en gammel kæreste.
Derfor traf jeg en beslutning. Nu skulle jeg heale uden en mand. Ellers kunne jeg blive ved med at gå et skridt frem og to tilbage. Jeg tog et helt år alene. Ingen Tinder, ingen beskeder, ingenting. Jeg tog min healingsproces op til revision og fik lavet en køreplan for mit knuste hjerte.
Catrines 5 trin til at få et godt liv efter en skilsmisse
TRIN 1: Tag kontrollen tilbage
“Tag poweren hjem til dig selv. Hvad kan du handle på, og hvad kan du ikke handle på? Lær at håndtere følelserne i din egen krop, ikke ovre i din eks.”
TRIN 2: Skab dit nye mindset
“Omprogrammér din hjerne ved hjælp af hjernegymnastik, der forstærker de tanker, du gerne vil tænke, og som svækker de tanker, du ikke vil tænke. Lær din hjerne at slappe af, så den kan kende forskel på, hvad der er farligt, og hvad der bare er ubehageligt.”
TRIN 3: Design dit nye fantastiske liv
“Hvem vil du gerne være i dit nye liv? Og hvad skal der fyldes ind i dit nye livskapitel?”
TRIN 4: Tag action på dit nye liv
“Kom ud af din komfortzone! Lær nye ting. Gør nye ting. Overskrid nogle grænser, der gør, at du udvikler dig. Det bygger selvtilliden op – igen – og øger effekten af trin 2.”
TRIN 5: Hold fast
“Lav en plan for, hvad du gerne vil opleve og opnå i fremtiden, og hvordan du kommer derhen, så du ikke falder tilbage i at leve i fortiden.”
Fandt ind til en grundglæde
Og så gik det stærkt. På få måneder fik jeg vendt min situation. Jeg fik omprogrammeret min hjerne og begyndte at blive glad indeni, uafhængigt af ydre omstændigheder. Jeg fandt simpelthen ind til en grundglæde inde i mig selv.
I den proces brugte jeg en masse redskaber, som jeg faktisk allerede havde. Jeg har flere uddannelser inden for coaching, meditation og omprogrammering af dårlige tanker, og det satte jeg sammen til mit eget program. Her kunne min historie ende, for nu var jeg jo blevet glad indeni, også når det regnede.
Men så sendte min eksmand mig en kort sms om, at han ventede barn med sin kæreste.
Før i tiden var jeg gået ned med flaget og havde lavet en scene ligesom den ude i skoven. For det her barn havde været min drøm. Jeg havde plaget og plaget om at få et barn mere, dengang vi var gift. Nu følte jeg mig for gammel til at begynde forfra og få børn med en ny mand. Det var hjerteskærende for mig. Jeg tog et døgn i fosterstilling, hvor jeg rasede og græd og fik det ud af systemet.
Men denne gang vidste jeg, hvordan jeg skulle håndtere de her følelser, og jeg forsøgte ikke at håndtere dem ovre i ham. Det betød, at jeg efter et døgns tid kunne svare tilbage og ønske tillykke.
Jeg var ked af det, og det kan jeg stadig blive, men sorgen definerer mig ikke længere, og jeg har givet slip på, at det liv fik jeg så ikke. Og heldigvis har jeg min søn, som jeg elsker overalt på jorden og er meget taknemmelig for. Der er meget healing i at kunne være taknemmelig, har jeg fundet ud af.
Efter at have arbejdet med mig selv har jeg sjovt nok fået en ‘anden’ eksmand. En, som jeg i dag har en god relation til, og som jeg kan tale med, også om de svære ting.
Mere livsglæde
I dag har jeg fundet en ro, jeg ikke havde på samme måde før. Jeg føler, jeg kan klare alt, ligegyldigt hvad livet bringer mig af lort og lagkage. Derfor føles livet meget nemmere. Jeg har lært at være i det, selv når det værste sker.
Jeg har også fået mere livsglæde, for jeg bruger min energi på at gøre så meget som muligt af det, jeg synes er sjovt. Som for eksempel at sætte en trampolin op inde midt i min stue. Jeg fejrer livet nu og er glad!
Det kan man lære i en skilsmisseproces. For når det hele alligevel er kastet op i luften, og man er blevet alene, så er det oplagt at træffe nogle bevidste valg og sætte puslespillet sammen, som man selv gerne vil. Og få et fantastisk liv igen. Det er jeg jo beviset på. Man skal bare vide hvordan.
Det ved jeg nu, og derfor har jeg gjort det til min levevej at hjælpe andre igennem deres skilsmisse, så de ikke behøver at bruge lige så mange år på at hænge fast og være ulykkelig, som jeg gjorde og var. Det giver så meget mening, at min ulykke er vendt til det. I 2018 skrev jeg på min væg i min stue: ‘When you celebrate life – life will celebrate you’. Sådan føles det nu.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 31. marts 2021.
Catrine Rasmussen (45)
- er single og mor til en søn på 10 år.
- er certificeret coach og stifter af Ladybosses.dk, hvor hun hjælper mennesker til at få et godt liv efter en skilsmisse.
