Billedet herover er ikke af Mette, men er indkøbt til artiklen.
Mette er gift med Tom, der er officer i Forsvaret. Sammen har de Valdemar på fem og tvillingepigerne Vigdis og Sigrid på knap to år samt tre hunde, en kat og fem høns. Hun er operationssygeplejerseke på Svendborg Sygehus. Og desuden zoneterapeut og massør.
Jeg bor...
... “på Langeland, hvor min familie stammer fra i flere generationer. Som 18-årig flyttede jeg til København for at gå på studenterkursus. Jeg havde en voldsom udlængsel og trængte til at komme væk hjemmefra, hvor min mor var blevet syg af sklerose og sad i kørestol. De følgende 10 år boede jeg i Schweiz, England og Sverige, og da jeg mødte min mand, tog vi til Grønland i tre år. Det var mere en impuls end en egentlig plan, der gjorde, at vi siden købte hus i landsby- en Tranekær på Langeland. Vi ville gerne have noget at vende hjem til efter Grønland og lidt tilfældigt blev det min barndomsby, hvor der var et hus, der var til at betale. Men jeg tror ikke, at vi bliver boende, for vi mangler børn i nabolaget. Der er måske 10 børn i alt i Tranekær i dag. Det er slet ikke, som da jeg var barn, hvor vi let kunne stille et fodboldhold.”
Da jeg var ung, troede jeg, at jeg ville være...
... “dyrlæge. Men jeg orkede ikke uddannelsen. Der gik lidt fest i den på kollegiet, mens jeg tog studenterkursus, og jeg fik ikke et højt snit. Senere, da
jeg ville på sygeplejeskolen, tog jeg tre fag mere for at hæve mit snit. Jeg var især tiltrukket af muligheden for at komme ud at rejse som sygeplejerske, og mit første job var som privatsygeplejerske for en handicappet mand i England. Det har altid været en drivkraft for mig at opleve andre hverdage. Det har jeg fra min far, tror jeg.”
I dag er jeg...
... “så ikke så meget ude i verden. Pludselig er ferie ikke noget med at stæse af sted og opleve en masse. Det handler om at kunne trække stikket, mens vores toårige piger bare glor på regnorme i timevis. Jeg har fået et fast job som sygeplejerske på Svendborg Sygehus, og det er jeg rigtigt glad for, men vores liv er stramt. Fra børnene står op 05.30 til sen aften kører det med benhård logistik, og vi er helt afhængige af to biler og seks autostole, fordi vi skal køre til alt.”
Den største kolbøtte, mit liv har slået...
...“har været at få tre børn, der er født for tidligt. Det var et chok at stå med et lille pus på halvandet kilo og spekulere over, hvordan jeg skulle gøre ham robust nok til at klare verden. Valdemar er født en mandag aften – lige efter en dybt tragisk familieweekend. Min mands bror kørte sig selv ihjel lørdagen inden min fødsel. Vi skulle tackle stor sorg over ham, glæde over vores nyfødte og bekymring, fordi Valdemar var så lille, på én gang. Samtidig rasede hormonerne i mig, og Tom tog til begravelse alene, fordi Valdemar var under overvågning, og jeg ikke kunne forlade ham. Vi fik selvfølgelig krisehjælp, men det var mange ting på kort tid at forholde sig til.”
For mig er det stadig kodyl...
... “at tilbringe tid i naturen. Min far var naturmenneske og gik på jagt, og i modsætning til mine to storebrødre fik jeg et jagttegn ligesom ham. Mens vi var på Grønland, skød jeg to moskusokser, og jeg nød stilheden og samhørigheden med naturen deroppe. I stedet for at have døgnåbent havde den lokale butik åbent tre timer fire gange om ugen, og resten af vores fritid kunne vi bruge på at gå på jagt- og fisketure og bare være sammen. Jeg kunne godt tænke mig et familieliv med børn sådan et sted.”
Læs resten af artiklen om Mette
I Magasinet Liv 75 kan du læse resten af artiklen om Mette. Her kan du også læse hele serien om kvinderne, der alle hedder det mest almindelige pigenavn, Mette, og som alle er 44 år. Selvom de hedder det samme, er de hver især helt unikke og har meget forskellige livshistorier.
I det nyeste Magasinet Liv kan du også læse et spændende interview med Ibi Makienok, der fortæller om dengang, hun blev indlagt med akut nyresvigt. Så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!
