… om venskaber
“Du har ofte rigtig mange venner, du gerne vil holde fast i. Men du kan bare ikke holde fast i dem alle sammen altid, det er umuligt. Og du skal slet ikke være så ulykkelig over, at nogle venskaber går op i røg. Vi modnes forskelligt, og nogle venskaber opløses, eller vi får travlt, og venskaber fader ud, fordi vi ikke har tiden til at pleje dem. Men ærlig talt, gør det noget, at der er mennesker, du har holdt af i en periode af dit liv, men som ikke er en del af det for altid? Det synes jeg ikke. De vigtigste venskaber er jo dem, der holder, og som dermed automatisk bliver ved at være der. At det skulle være svært at knytte nye tætte venskaber, når man er blevet ældre, kan jeg slet ikke nikke genkendende til. Tværtimod kan du, fordi du er blevet ældre, opleve, at du springer nogle faser over, når du møder nye mennesker, der bliver til venner.”
… om familie
“Jeg har syv søskende, så jeg ved en hel del om, hvordan det er at være mange i en familie. Og det er bestemt ikke altid lutter lagkage, hvilket jeg meget gerne ville have vidst som yngre. Dengang tænkte jeg ikke på, at når man er mange søskende, er der også mange ulykker og meget sygdom, som man skal forholde sig til igennem livet. Man er jo indimellem socialkontor for en hel flok. Som ung syntes jeg bare, at jeg var heldig at være den yngste i en stor søskendeflok. Måske også fordi medierne romantiserede vores store Miehe-Renard-klan. Og det er selvfølgelig heller ikke et helt forkert billede, og det hænger nok sammen med, at så mange af os er endt i mediejobs eller teaterlivet. Mange af nevøerne og niecerne er sgu også på vej i dag.”
… om kærlighed
“Jeg vidste ret tidligt noget om kærlighed mellem mand og kvinde. Jeg har en mor, der læste helt ufatteligt meget og pushede bøger til mig. I 70’erne kom der en knækprosa-bog af Kristen Bjørnkjær. Det var en skilsmissebog, hvori der blandt andet stod: ‘Kærlighed har vist sig at være en hård branche. Tag, hvad der kommer, eller hold dig væk’. Den sætning er jeg vild med i dag, uden at det på nogen måde skal lyde bittert. Men dengang var jeg en ung romantiker og kunne slet ikke forstå, hvad min mor dog ville med den slags udsagn.”
… om sex
“Da jeg var yngre, troede jeg helt bestemt, at damebladene løj, når de skrev, at sex blev bedre med alderen. Men det passede jo - det er jeg overbevist om i dag. Jeg er også glad for, at jeg ikke selv er ung i dag og læser i alle de her ungdomspigeblade, hvor man nærmest skal være pornstar, inden man overhovedet har prøvet at kysse lidt med en. Jeg synes, de skriver utrolig hårdt om sex, og jeg forsøger at advare mine niecer mod den slags læsning og håber så bare, at de hører efter.”
… om børn
“Jeg har ikke selv børn, det har jeg ikke kunnet få. Men jeg har 17 niecer og nevøer. Nogle af dem ældre end mig, og så to helt nye små, og min erfaring har lært mig, at man skal tale med børn i øjenhøjde. Det gjorde jeg ikke selv, da jeg var medhjælper i en børnehave. Jeg talte med dem i babysprog, som om de var i en vuggestue. Som fortrolig tante har jeg lært at tale med børn, som var de små voksne. Man skal ikke gøre dem dummere, end de er, og man skal også kunne sige undskyld til dem, hvis man opfører sig forkert over for dem. Det gælder selvfølgelig også den modsatte vej. Jeg oplever, at jeg får mange ting at vide og kan blive deres fortrolige, hvis jeg taler sådan med dem.”
… om mænd
“Jeg ville gerne have vidst, at man ikke skulle forveksle intensitet med intimitet. Jeg troede tidligere, at når forholdet til en mand var intenst, så var det også intimt. Men sådan hænger det ikke sammen. Intimitet skal du ikke forveksle med den ungdommelige lidenskab, og i dag synes jeg, at tætheden er det vigtigste. Og at han er moden. Jeg har aldrig haft problemer med at forstå mænd. Ikke alle mænd er træmænd, og jeg beundrer de fædre fra min generation, der både klarer arbejde, børn og det hele.
… om kroppen
“Jeg skulle være begyndt at gå i åbne sandaler for mange år siden. Men det gjorde jeg ikke. Først for syv år siden sprang jeg ud i åbne sandaler, efter min søster havde gjort det samme. Vi syntes begge, at vi havde nogle rigtig grimme fødder, som bestemt ikke egnede sig til offentlig fremvisning. Men i dag tænker jeg: ‘Hold op, alle de timer jeg har spildt i lukkede sko’. Og så skulle jeg have brugt solcreme som ung. I dag får jeg, fordi jeg ikke gjorde det, soleksem, hver gang solen skinner på mig.”
… om forældre
“Jeg har gamle forældre - i hvert fald min far var. Han er død, men min mor lever stadig og er 81 år. Jeg ville gerne have vidst, at du skal prioritere at nå at få alle historierne fra dine forældre, så længe de er her. Ikke dine egne historier, men historier fra familien. Men man er så selvoptaget som teenager og har ikke tid til at lytte, fordi man har alt muligt andet i hovedet. Men familiehistorier er vigtige, synes jeg - på den måde kan man som søskende bedre tale sammen om og forstå nogle af de valg, som ens forældre tog, og nogle af de fejl, som de begik. Mange ting kunne sikkert være løst tidligere, hvis man havde givet sig tid til at lytte til sine forældre.”
… om karriere
“At man ikke skal springe ud i en mediemølle som 19-årig. Men da jeg blev ansat som tv-vært, var jeg bare lykkelig over at slippe for fire år på Journalisthøjskolen i Aarhus. Jeg vidste, jeg ville være journalist, og nu fik jeg muligheden for at skyde genvej. Jeg tænkte slet ikke på, at hele Danmark ville komme på fornavn med mig. Jeg gik ikke ind i branchen for at blive kendt, som man kan få på fornemmelsen, at mange af de unge mennesker, der medvirker i realityshows i dag, gør. I stedet for at starte på tv i så ung en alder, skulle jeg have rejst noget mere - taget mig en uddannelse, søgt nogle nye jobs. Men det var jeg bange for som ung. Jeg turde ikke sige op og prøve noget nyt. Ligesom jeg ikke turde sige en chef imod. Det tør jeg heldigvis godt i dag. For eksempel sagde jeg for år tilbage min faste stilling op hos DR Kultur. Et job, som ellers er det bedste, jeg har haft i min karriere. Men da jeg stoppede, åbnede der sig nogle nye nicher for mig.”
… om livet
“Det kan siges meget kort med et citat af den færøske forfatter William Heinesen, som jeg tit har brugt som voksen: ‘Vi tager jo altid livet alt for personligt, det skal man ikke’. Ved det forstår jeg, at det ikke kan nytte at gå op i, om livet er en gave eller en straf, for uanset hvad du gør, har du i sidste ende ikke magten over det. Men min erfaring er, at man med alderen bliver bedre til at rejse sig.”
