Eksperten: Vitha Weitemeyer er psykolog. Vithaweitemeyer.dk
Hvad kendetegner vores identitetskriser efter de 40 år?
“Mange af os kommer i bedre kontakt med vores sande jeg efter de 40. Pludselig tør vi stille spørgsmål ved konventioner, som vi ellers bare har fulgt. Som unge følger vi normer, opdragelse og traditioner. Det giver en tryghed og et tilhørsforhold, og derfor accepterer vi at tilpasse os nogle værdier, som ikke altid viser sig at være lykken for os.
Jo ældre vi bliver, jo mere tør vi stå ved egne værdier. Vores erfaringer gør, at vi kommer i kontakt med andre muligheder, og nogle af dem passer godt til den, vi føler os som. Og så kan det ske, at vi siger vores job op, bliver skilt eller flytter”, forklarer psykolog Vitha Weitemeyer.
Burde vi ikke vide nu, hvem vi er?
“Du er for hård ved dig selv, hvis du tænker sådan. Tænk i stedet på 40’erne som en vigtig periode i dit liv. Du skal ikke slå dig selv oven i hovedet, fordi du er i tvivl om, hvem du skal være. Det er en naturlig proces.
Det kan være svært at være i 40’erne, både fysisk og hormonelt, men kommer du godt igennem, giver det en større ro til at stå ved, hvem du er, og i højere grad end tidligere.
Det dejlige ved at blive ældre er, når du ikke længere tager dig af, hvad andre tænker om dig, men i stedet lytter til dit indre.
40’erne er en betydningsfuld periode, fordi det er der, du bliver dig selv, og det kan kræve kriser – selvvalgte eller ej. Hvis du tør byde din uro og tvivl velkommen, kan det være en gave. Også selv om det føles foruroligende. Lyt til uroen, og forhold dig ærligt til den, så nærmer du dig de værdier, du står for.”
Hvordan kommer jeg ud af min identitetskrise?
“Du skal turde mærke dine følelser og ikke prøve at stritte imod. Du lider mere, hvis du klamrer dig til, at det ikke må gøre ondt.
I for eksempel en skilsmisse er det klogt at forholde dig til, præcis hvad du har mistet. Hvad var det gode i dit ægteskab? Hvilke minder sørger du over? Sorgen over, at den familie, du troede, skulle være, ikke blev alligevel, vil altid være der. Find frem til en accept af din situation.
I krisetider er det almindeligt at reagere med at blive hektisk og løbe så stærkt, du kan. Nogle bygger hele huset om.
Der findes ikke en vej uden om sorgen, der findes kun en vej igennem. Det er ligesom en splint i fingeren. Det gør ondt at tage den ud, men det bliver kun værre, hvis du lader den sidde.”
Hvorfor kommer vi i krise over noget, vi selv har valgt?
“Vi vælger et stort livsskifte, fordi vi vil noget andet, men der kan stadig være en sorgproces forbundet med det skifte. Sorgen kan være mere eller mindre dyb, men den er der.
I en skilsmisse mister du forestillingen om, at dit forhold vil vare livet ud. Har du børn, er der et stort tab forbundet med ikke at kunne give dine børn en opvækst med begge forældre.
I et karriereskifte kan du savne kollegaer, bestemte opgaver eller en tryghed. Også selv om du selv har valgt at gå videre.
Men du kommer igennem det, for tiden arbejder for dig, og du bliver bedre til at rette din energi mod fremtiden.”
Hvor søger jeg hjælp?
“Du må ikke isolere dig med dine tanker. Acceptér, at du står foran en sorgproces, men tal med venner og veninder, som ofte kan støtte og skubbe på en mere kontant måde, end din familie kan det. Forældre kan blive bekymrede, nervøse og ligefrem vrede eller fordømmende, fordi de bliver utrygge på dine vegne.
Står du helt alene med din uro, kan du opleve en eksistentiel ensomhed. Her kan du søge hjælp i bøger om emnet eller få professionel rådgivning.”
Hvor længe varer en identitetskrise?
“Det er individuelt og kommer helt an på, hvilken slags krise det drejer sig om.
Efter et år er du kommet igennem og forbi de mærkedage, der helt naturligt vækker din sorg, hvis du for eksempel er blevet skilt.
Hvis din krise i stedet udspringer af et karriereskifte, er det min erfaring, at det ofte er processen op til beslutningen om at skifte job, der byder på uro og tristhed. Det er angstprovokerende at skifte spor, men hvis du efterfølgende havner i det rigtige job, lægger du hurtigt krisen bag dig."
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 7.
