Hvad siger din bil, når den taler til dig?

Mere olie eller strømproblemer? Det siger din bil til dig, når lamperne i instrumentbrættet begynder at lyse rød eller gul.

26. november 2019 af Benjamin Native Studio for AutoPartner

Hvad betyder det nu, når olielampen eller batteriet begynder at blinke? Du har sikkert stået i situationen, hvor et ikon på dit instrumentbræt begynder at lyse rødt, mens du er på farten. Du overvejer med dig selv, om motoren kræver fuld stop med det samme, eller om din bil blot fortæller dig, at den snart skal forbi et værksted. 

Instrumentbrættet i din bil indeholder nemlig en del lysende lamper og ikoner. Nogle af lamperne skal du være opmærksom på, fordi der skal handles på det, de siger til dig, mens andre blot er til information. Få et overblik over, hvad din bil egentlig siger til dig, når den begynder at blinke med advarselslamperne. Vi har samlet fem vigtige her:

Lampen med motoren lyser

Lyser lampen med motoren, siger din bil til dig, der er problemer med motoren, eller at EGR-ventilen, der nedsætter forurening, er tilstoppet. Lyser den rød, skal du stoppe bilen og ringe efter hjælp. Lyser den gul, kan du sagtens nå at køre bilen på værksted. 

Lampen med bremselyset lyser

Denne lampe ser du formentlig ofte i instrumentbrættet. Det betyder nemlig, at din håndbremse er trukket, og så er der ingen problemer. Men lyser den også, når du har løsnet håndbremsen, betyder det, at der er noget galt med dit bremsesystem. Så er det en god idé at køre til nærmeste værksted for at få undersøgt fejlen.

Lampen med kølervæske lyser

Denne lampe betyder, at der er problemer med kølervæsken. Lyser den rød, gør bilen dig opmærksom på, at motortemperaturen er for høj. Så skal du stoppe bilen, så snart du kan holde ind til siden, for at undgå motorskade. Tjek om der er kølervæske på, og ring efter vejhjælp. 

Når lampen med batteriet lyser

Denne lampe fortæller dig, at der er problemer med strømmen i bilen. Det kan både være bilens generator og batteriet. Det er ikke farligt, men du skal stadig lægge vejen forbi et værksted og få tjekket batteriet, da du ellers risikerer at gå i stå midt på vejen. 


Motorolien lyser

Lyser olielampen, så siger bilen til dig, at den mangler motorolie, eller at olietrykket er lavt. Kør derfor ind til siden og stop motoren. Du risikerer nemlig at ødelægge din motor, hvis du kører videre. Olielampen er derfor den vigtigste lampe set i forhold til, hvis man ignorer den. Det kan koste mange tusinde kroner at køre med en olie lampe der lyser rød.

Find nærmeste værksted

Leder du efter et værksted til din bil? Find en AutoPartner, der er en landsdækkende sammenslutning af frie værksteder. Hos AutoPartner kan vores mekanikere servicere og reparere alle bilmærker. Find telefonnumre og se mere på autopartner.dk 

Seneste

Måske er du interesseret i...