Par i seng


© iStock

Her er grunden til, at sex gør dig glad

Årsagen til, at sex gør dig glad, er faktisk ikke hæsblæsende orgasmer, viser undersøgelse. Men i stedet ...

4. august 2017 af Irene Brøndum

Hvert ottende par mødes kun på lagnerne en gang om året. Men det er en fejl. 

Sex gør dig nemlig i godt humør. Par, der har sex en gang ugentligt, er i hvert fald gladere end os andre, viser adskillige undersøgelser.

Det er velkendt, at sengeakrobatikken får hormonerne til at ræse rundt i kroppen og udløse velværestoffer i hjernen. 

Men faktisk er det ikke orgasmer, der er afgørende for, hvor meget glæde du føler efter sex. Det er derimod: 

Kærligheden får et boost

Et hold forskere fra Schweiz og Canada er kommet frem til at de par, der har sex en gang om ugen, først og fremmest er gladere mennesker, fordi samlejet virker som en eliksir for kærligheden og parforholdet, og så vokser glæden som en lun bolledej.

Før du går hjem og får sat griller i hovedet på din kæreste, må vi hellere lige sige, at forskerne samtidig fandt ud af, at der ikke var noget større udbytte på glædesfronten ved at have sex mere end en gang om ugen.

Og så kan du jo bruge det, som du vil. 

Kilde: Research Digest

Du vil (garanteret) også kunne lide