… om venskaber
“Næst efter familierelationer er dine venskaber det vigtigste. De skal passes og plejes, og det er ikke kun kvalitet, der gør det. Kvantiteten er også afgørende. Det er vigtigt også at være en del af hinandens hverdag - at høre om rodbehandlingen, frisørbesøget og ungernes skolegang for at bibeholde nærheden. Jeg ville også gerne, at nogen havde fortalt mig, at venskaber kan gå i stykker - og at det at miste en veninde gør lige så ondt som kærestesorg. Jeg havde en gymnasieveninde, som jeg ville have svoret ville være min veninde til evig tid, men så blev vi bosat i hver vores landsdel og gled fra hinanden. Du skal gå langt for at reparere et venskab, men du skal også være ærlig. Venskaber, der holder, bliver smukkere med alderen. Jeg synes, det er meget bevægende, at jeg har veninder, som jeg har fulgt lige fra deres første forelskelse, og som nu er bedstemødre og gift for anden gang, og som stadig er der for mig, når jeg har brug for trøst.”
… om familie
“At du ikke kan undslippe din familie. Da jeg var ung, var jeg meget optaget af at gøre mig fri af min familie, men itakt med at du bliver ældre, og når du selv bliver mor, lærer du, at du er meget mere bundet op på din familie - genetisk og socialt - end du tror. For mange unge kvinder er det at komme til at ligne deres mødre det værste, de kan forestille sig, men når du så selv når op i dine forældres alder og ser alle lighedspunkterne, forstår du måske bedre, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det kan lære os at forsone os med vores forældre.”
… om forældre
“At du sætter pris på dem, mens du har dem, og at du skal få så meget viden ud af dem som muligt, mens de er her. For dine forældre er broen tilbage i tiden. Jeg er i gang med at skrive en bog om min afdøde far, og det har været et kæmpe researcharbejde at rekonstruere hans liv. Jeg ville ønske, jeg havde vidst meget mere om ham - og havde været der for ham i hans svære år. Jeg sidder tilbage med en vis fortrydelse.”
… om karriere
“Du skal ikke fortvivle af modgang. Karriere er ikke en støt stigende kurve, der er plateauer undervejs. Der vil komme kriser, og så må du stoppe op og spørge dig selv: Er jeg på det rigtige spor, eller er det omverdenen, der ikke forstår mig? Og så kan det ikke undgås, at der er perioder, hvor du er uheldig eller mindre god til det, du laver. De første gange, jeg fik kritiske anmeldelser, slog det mig helt ud. Jeg tænkte: Det går jo slet ikke. Men efterfølgende fandt jeg jo ud af, at jeg ikke var den eneste forfatter, der havde fået dårlige anmeldelser - det fik H.C. Andersen også. Jeg ville også ønske, at jeg noget tidligere havde lært at tage kritik til mig. Alle kritikere er ikke nødvendigvis idioter. Distancér dig fra selvmedlidenheden, og se på, hvad du rent faktisk har ydet. Er det godt nok, eller må du tage ved lære? Men du skal samtidig være opmærksom på, at der bag kritik ofte er en politisk dagsorden. Der er altid en magtkamp i gang.”
… om mænd
“At mænd er dejlige, de behøver ikke være modstandere, men så er de altså heller ikke klogere. At du bør vælge din mand med omhu, og at faren til dine børn bør du vælge med allerstørste omhu. Med alderen har jeg lært, at der vitterligt findes mænd, der hader kvinder. Det kan godt være, de ikke selv er bevidste om det, men de udviser en foragt for kvinder i deres professionelle eller private liv. Spørg derfor dig selv, når du står over for en mand: Er det her en mandschauvinist forklædt som moderne mand - det er de værste - eller: Er det her en moderne mand forklædt som macho? Og så er det vigtigt at finde en mand, der, ud over at være god mod børn og dyr, også er hammer hot. Du skal være vild med ham seksuelt. Passionen skal være der fra start, for du kan ikke snakke en lidenskab frem senere.”
… om kærlighed
“At den første ikke bliver den sidste, men at du tager den med dig i livet. At det godt kan lade sig gøre at have flere betydningsfulde kærlighedsforhold i dit liv. At kærligheden mellem din partner og dig er fundamentet for alt andet. Kærlighed er en kompleks størrelse … for hvad er kærlighed, og hvornår er kærligheden noget, du bilder dig ind? Jeg brugte mange af mine voksenår på at kæmpe med min første mand om, hvem der var mest betydningsfuld. Der gik debit-kredit i den, hvem skylder hvem hvad, og det er ikke befordrende for kærligheden. Du skal også kunne slippe kærligheden. Når der er en falsk tone, så lyt til den. Jeg ville også ønske, at nogen havde fortalt mig, at du godt kan overleve en skilsmisse, selv om det er det værste helvede på jorden. Du bliver flået op levende - også selv om du er den, der går.”
… om sex
“At sex bliver bedre med alderen, og at du godt kan have sex med den samme i rigtig mange år og stadig synes, det er herrefedt. At alle mænd altid får for lidt, og at der ikke er andet at gøre ved det end at sige ja, ja, og så ellers lade være med at få skyldfølelse. De er umættelige.”
… om kroppen
“At du har den krop, du har. Kroppen bliver tillagt al for stor betydning i dag. På den front er jeg taknemmelig for, at jeg voksede op i 70’erne, hvor der ikke var fokus på sexappeal. Jeg har ondt af de unge kvinder i dag, fordi de både skal have de skarpeste hjerner og de perfekte mål. Det er et frygteligt fængsel, de har sat sig selv i. Det er forfærdeligt med alle de skønne kompleks-ramte kvinder, som har købt klippekort til plastikkirurger. Jeg har altid haft en virkelig lille barm, men det har aldrig rigtig pint mig, og jeg kunne aldrig drømme om at få den gjort større. Selvfølgelig kan du forsøge at holde dig så fit som mulig, men resten må du lære at leve med. Jo mere det lykkes os at forlige os med vores krop, des mere vil vi ældes med ynde, tror jeg.”
... om børn
“På den positive side: At når du står med børn til op over begge ører og tænker: Får jeg nogensinde tid til at komme i biografen igen? - så er svaret ja. Du får hele friheden tilbage, når dine børn flytter hjemmefra, bare på en anden og bedre måde, fordi de er i dit liv og fylder det med mening og kærlighed. På den negative side: At de virkelig forlader en. Det var rigtig hårdt, da mine to ældste flyttede hjemmefra. Pludselig slår det dig: Jamen, vi skulle jo i zoo, se på stjerner i Rundetårn … og så er det for sent. At du virkelig skal lade dem leve deres eget liv og ikke ringe og komme med kaffe hele tiden. Der skal opbygges en ny relation, hvor begge parter er voksne.”
… om livet
“Du skal ikke bekymre dig for meget. Det er jeg slem til. Livet går så helvedes hurtigt, det sprinter af sted, og mit liv er ikke uendeligt, selv om det er uacceptabelt. Du skal gøre det, som føles rigtigt for dig, om det så er at blive statsminister eller at passe job, børn og familie. Det kan ikke udsættes. Og samtidig skal du kunne affinde dig med livet og sige til dig selv: Jeg bliver ikke nobelpristager, jeg bliver læge på Herlev Sygehus. Du skal anerkende dig selv indefra, for livet uddeler ikke guldmedaljer.”
Hanne-Vibeke Holst (53) er foredragsholder og forfatter til 18 bøger, senest Undskyldningen (2011). For tiden skriver hun på en roman om sin afdøde far, forfatteren Knud Holst.
