Kristine og Henriette
© Sine Nielsen

Fra kollegaer til veninder: "De roller, vi finder ind i, når vi mødes i en moden alder, giver en anden relation"

Kristine og Henriette grinede højt sammen som kollegaer og gør det stadig som veninder. De mener begge, at det er et stort plus, at de har fundet hinanden som voksne

19. juli 2018 af Karen Greve


Kristine Foss Annesen (45) er gift og mor til Anton på 18, Oskar på 15 og Johan på 10 år. Hun er daglig pædagogisk leder på to institutioner.

Henriette Skov Larsen (51) er gift og mor til Christina på 33 og Camilla på 27 år og mormor til to. Hun er kostfaglig ansvarlig på en døgninstitution.

“Jeg blev glad, da Henriette sagde op. Nu skulle vi til at ses på en anden måde!” 

I 2004 begyndte Henriette Skov Larsen som ny køkkendame i en institution i Hillerød med en skraldlatter. Sådan husker hun det selv, og Kristine Foss Annesen, der dengang var souschef på stedet, er helt enig. 

“Det var et sted, hvor vi grinede, så vi havde helt ondt i kæberne til frokost. Alle kunne med alle,” siger Henriette, der med det samme lagde mærke til, at der var gang i Kristine. Souschefen var rap i replikken, og Henriette så meget af sig selv i hende. 

Samme følelse af genkendelse havde Kristine, der havde været ansat i et par år i sin første lederstilling, da Henriette kom til stedet. 

“Jeg husker tydeligt, da Henriette begyndte. Vi havde utroligt meget sjov ude i hendes køkken, men også vigtige faglige samtaler over køkkenbordet. Alligevel var jeg meget bevidst om, at vi ikke havde en relation som veninder. Jeg var ny souschef og optaget af at holde på formerne. Det skulle ikke hedde sig, at jeg gjorde forskel på nogen,” forklarer Kristine.

“Jeg tænkte slet ikke på Kristine som en veninde dengang. Vi havde jo hver især vores tætte veninder, så jeg følte ikke, at jeg manglede nogen. Vi havde en god kemi på arbejdet. Det var det,” siger Henriette. 

Efter to år i Hillerød sagde Henriette op, fordi hun fik et job med et andet fagligt indhold, tættere på sit hjem. Kristine modtog beskeden med blandede følelser. 

"Jeg blev både ærgerlig og glad. Jeg var bedrøvet over at miste en dygtig medarbejder, men jeg tænkte også straks, at nu skulle vi til at ses på en anden måde!”


Er du interesseret i flere historier?
Du kan læse meget mere om livets tilfældigheder og fantastisk-heder i Magasinet Liv, der er på gaden netop nu. 

Voksent er godt 

I dag har Kristine og Henriette været veninder i 12 år. Latteren har de stadig til fælles, og som Kristine siger: “Det er dejligt med en veninde, der griner lige så højt som mig selv”. Men deres relation er også blevet dybere og mere alvorlig, for de har været der for hinanden gennem op­ og nedture. 

Henriette og Kristines venskab er på flere måder anderledes end de venskaber, de hver især har med kvinder, som de har kendt siden deres barndom og ungdom. Henriettes barndom var på ingen måde snorlige, og det har de gamle veninder været vidner til. 

De veninder, der kender hele min historie, vil sikkert sige om mig, at jeg har haft en barsk ungdom. De ser mig som en fighter. Den historie er jo sand nok, men jeg er meget mere end det.”


Samme oplevelse af at kunne træde ind i et venskab i en ny og mere voksen og afklaret rolle har Kristine også: 

“De roller, vi finder ind i, når vi mødes i en moden alder, giver en anden relation. Vi kender ikke hinandens fortid. Jeg har veninder, jeg har kendt i 25 år, og vi er nærmest som i familie. Det giver tryghed at vide, at de altid er der. Men vi er også fastlåst i gamle mønstre og roller på godt og ondt. For de venskaber er skabt, imens jeg skabte mig selv, hvor nyere venskaber er skabt på baggrund af den, jeg er blevet til. Jeg føler, at jeg kan byde ind på en anden måde i et venskab nu, fordi jeg ved, hvem jeg er.”

Henriette kan sagtens finde på at byde ind med meget direkte og ærlig snak, og det sætter Kristine stor pris på. Når de mødes til brunch eller frokost og bagefter går på shopping sammen, er det typisk Henriette, der går efter farver og mønstre. 

“Hvis jeg prøver noget i beige, så er Henriette ikke bange for at konstatere, at jeg ligner en gammel kælling i den farve,” siger Kristine med et – stort – smil.

Hvad har I lært af hinanden?

Henriette: “Kristine er klog. Jeg kan rådføre mig med hende, fordi hun har en bred viden. Hun er leder, og jeg er menig medarbejder, så hun har et andet perspektiv, jeg kan bruge, når jeg skal finde et nyt job. Jeg er ikke i tvivl om, at hun altid ville hjælpe mig, hvis jeg var i krise.”

Kristine: “Jeg kan trække på Henriettes erfaringer med børn, fordi hendes er lidt ældre end mine. Vores venskab har lært mig, at jeg ikke behøver pakke alt ind. Jeg er vant til at være direkte på mit job, men privat kan jeg godt gå lidt rundt om en konflikt. Henriette er en tumling. Hvis du dasker til hende, så rejser hun sig igen. Jeg kan selv godt blive slået mere ud. Og så ser Henriette altid godt ud. Hun gør noget ud af sig selv. Og hun får mig til at grine helt ned i maven.”

Læs mere om livets tilfældigheder og fantastisk-heder i Magasinet Liv

I Magasinet Liv 8, der nu er på gaden, kan du læse om flere kvinder, der har skabt nogle helt fantastiske situationer ud af livets tilfældigheder. Mød eksempelvis Karin, der gik fra at være på cykelferie til selv at arrangere vandreture i Italien og Sussi, der skal til at åbne sin egen øko-tyggegummifrabrik! Skynd dig hellere ned og få fingrene i det nye Magasinet Liv!

© Ditte Capion

Du vil (garanteret) også kunne lide