Dorte Vigsø (53) er gift og mor til Mikkel på 26 og Lasse på 24 år. Hun er senior IT systems manager hos DSB – nu med en mastergrad i offentlig ledelse.
"Da min lærer og censor gik over til at begrunde det 10-tal, de lige havde givet mig til min afsluttende eksamen på min masteruddannelse i offentlig ledelse, var jeg allerede svævet ud af lokalet. Jeg var bare så lettet over, at det var overstået!
Det har været sindssygt spændende at lære igen. Det tror jeg aldrig, du bliver for gammel til. Og var det ikke for eksamenerne, så gad jeg godt blive ved og ved og ved. Men nu har jeg været til 11 eksamener og skrevet 11 opgaver de seneste tre år, og det har været presset.
Jeg har arbejdet ved DSB i 34 år. Jeg startede med at sælge billetter som et studiejob, ved siden af at jeg læste matematik og datalogi på Københavns Universitet. Det blev til mindre og mindre studie og mere og mere arbejde. Jeg blev aldrig færdig med min uddannelse. I stedet søgte jeg ind i it-afdelingen hos DSB – dengang skulle man nærmest bare kunne stave til EDB for at være kvalificeret i den branche – og jeg havde allerede bestået et par fag på universitetet. Siden har jeg lavet it-systemer og været programmør. Men for fire år siden begyndte jeg at tænke, at der måtte godt ske noget nyt. Min chef var enig og foreslog den her MPG-uddannelse. Også selv om den krævede en bachelor som minimum, som jeg jo ikke havde. Men jeg kom ind på Copenhagen Business School på dispensation. Takket være mine år på universitetet og mine mange års erfaring med teamledelse. Heldigvis kunne jeg godt følge med, og det var selvfølgelig en enorm sejr.
Fordi jeg først begyndte, da jeg var 50 år, tænkte jeg, at jeg ville hurtigt igennem. Så jeg satte mig ned med et Excel-ark og fordelte fagene nogenlunde jævnt over tre år. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft lyst til at springe fra. For der var så mange ting, jeg kunne genkende fra mit arbejde. Så mange ting, vi gjorde forkert, men også forklaringer, som har betydet, at jeg i dag bedre forstår de greb, den øverste ledelse kan være nødt til at tage. Også selv om de er svære at forstå længere nede i hierarkiet.
Jeg har haft det svært med de mundtlige eksamener. Det har hjulpet mig, at jeg har haft en skriftlig opgave at læne mig op ad, men jeg bliver meget nervøs, og det har været en kamp hver gang. Jeg fik 10 til min første eksamen, så det gav mig en enorm selvtillid, men jeg har også fumlet rundt og fået fire til to af dem. Men som en af underviserne på et af de indledende fag sagde, så havde han set overlæger sidde og bævre til eksamen.
Det var et kæmpe bjerg, der stod foran mig, da jeg gik i gang med den endelige masteropgave, som skal være på højst 50 sider og over en problematik typisk fra ens egen virksomhed. Jeg valgte en vejleder, som skrev, at han var pragmatisk. Jeg havde brug for en, der kunne sparke mig igennem, og det var han god til. Det var sådan noget med: ‘Sørg for at mødes med din studiegruppe, og få det her på plads nu’. Jeg afleverede 13. december 2017. Samme dag som min yngste søn afleverede sin bacheloropgave.
9. januar 2018 var jeg til eksamen. Og jeg tænkte: Hvad gør jeg, når jeg bliver færdig? Det havde jeg jo aldrig prøvet før! Min mand tog med ind, og min ældste søn dukkede op, lige inden jeg gik ind. Da jeg kom ud, stod min svigerdatter der med en buket blomster. Det var så hyggeligt. Og da jeg kom på arbejde dagen efter eksamen, stod der champagne på mit bord fra min chef. 14 dage efter fik jeg et fint diplom, og der blev taget et billede af os, som kom i avisen. I dagene efter kommenterede kollegaer og samarbejdspartnere, at de havde set mig i avisen. Januar var helt fantastisk!
Det vigtigste, jeg har fået ud af uddannelsen, er en tro på mig selv som leder. Jeg har ret meget empati, og det har været en udfordring for mig at skulle være hård i de svære samtaler. Nu ved jeg, at empati også er en væsentlig egenskab at have som leder. Jeg drømmer om et job inden for it med mere ledelse. Jeg har allerede søgt et job internt, som jeg ikke fik. Men også et eksternt. Og det ved mine gode chefer godt …”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 1.
