Teenager
© iStock

Disse to bøger vil din teenager elske (og hade) dig for

Har dit barn ramt teenageårene, hvor hormonerne får frit løb? Bare rolig, hjælpen er på vej i form af to nye bøger

29. november 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

Selvom det er par år(tier) siden, at du selv stod i situationen, kan du helt sikkert godt huske, hvor forvirrende, svært og uoverskuelig det er at være teenager. Kroppen ændrer sig, og hormonerne er fuldstændig umulige at styre. 

Da du var teenager, var der langt fra ligeså meget hjælp at hente til at finde hoved og hale på teenagelivet, som der er i dag. Men times they are a changin, som Bob Dylan synger, og det er måske slet ikke så skidt – i hvert fald ikke når det hjælper unge piger og drenge i den svære teenageperiode. 

Vi har fundet to bøger, som dine teenagebørn helt sikkert kan få gavn af – måske er de en oplagt julegaveidé? Vi lover ikke, at din teenager ikke vrænger på næsen og synes, at du er monster pinlig, hvis en af bøgerne ligger under juletræet (så måske er det bedre, hvis du giver bogen på et mere diskret tidspunkt), men der er helt sikkert gode råd at hente i de to bøger.

Ja, jeg har mens – og hva' så?

Bogen med den meget direkte titel Ja, jeg har mens – og hva' så? er skrevet af den unge blogger og youtuber Clara Henry fra Sverige. 22-årige Clara taler om noget, som alle piger og kvinder lever med, men som kan være ret svært at tale om, nemlig menstruation.

Bogen henvender sig både til teenagepigen, som har fået sin første menstruation, og til hende, som endnu ikke har oplevet det endnu.

Ja, jeg har mens – og hva' så?, Gyldendal, 199,95 kroner

Ja, jeg har mens - og hva' så?
© Gyldendal

Ung Kend Din Krop

Vi kender alle sammen klassikeren Kvinde Kend Din Krop, som udkom første gang i 1975. Nu har bogen fået en lillesøster, nemlig Ung Kend Din Krop. Bogen henvender sig til både piger og drenge, som forsøger at finde sig selv, imens puberteten presser sig på.

Bogen sætter både fokus på kroppen og sindet, og emner som seksualitet, menstruation, kæresteforhold og prævention er blandt andet på dagsordenen.

Ung Kend Din Krop, Tiderne Skifter, 169,95 kroner

Ung Kend Din Krop
© Tiderne Skifter

Du vil (garanteret) også kunne lide