Din trang til snacks er størst på disse 3 tidspunkter

Lær tidspunkterne at kende, og vind over sukkertrangen

28. april 2016 af Kathrine Priergaard Lund // Iform.dk

Din trang til tomme kalorier og andre sukkerbomber løber løbsk på tre helt bestemte tidspunkter af døgnet, viser forskning fra Forza Supplements. 

Ny undersøgelse viser, at folk, der gerne vil slanke sig, nemt kommer til at spise op mod 750 kalorier uden for måltiderne. Det er næsten halvdelen af det, man normalt spiser på en hel dag, når man er på slankekur.

Hvis du gerne vil tabe dig, så skal du tage dig særligt i agt for nedenstående tre selv-saboterende tidspunkter, viser undersøgelsen. Her bukker flest nemlig under for fristelsen til at falde i.

Kl. 11.01: Sidst på formiddagen er det første kritiske tidspunkt. Der er stadig længe til frokost, men maven knurrer og tankerne kredser om lune croissanter og caffe latte. Undgå at falde i ved at huske at spise en sund og fyldig morgenmad. 

Kl 15.14: Krise nummer to kommer som oftest midt på eftermiddagen, når luften er ved at gå af ballonen og arbejdsstressen er på sit højeste. Kom igennem krisen med en kop te, en gåtur eller en lille planlagt snack.

Kl. 21.31: Pyyy… endelig færdig med dagens gøremål, og du kan klaske sammen foran fjernsynet. Så har du nok også lige fortjent en lille treat eller? Hygge og træthed fælder dig sidst på aftenen, så skynd dig at børste tænder, eller gå tidligt i seng i stedet for at gå på jagt i skufferne.

Kilde: Forza Supplements 

Seneste

Måske er du interesseret i...