Skuespiller Bodil Jørgensen (56)
Da jeg fyldte 40:
“Da jeg fyldte 40 år, var jeg lige blevet mor for anden gang. Vi boede i et sommerhus, tilværelsen havde slået nogle kolbøtter, og jeg havde en fornemmelse af at klamre mig til livet, eller i hvert fald at holde godt fast for at kunne følge med.
Vores yngste datter, Rigmor, kom, da jeg var 47 år. Jeg tænkte selvfølgelig over, om det nu var klogt. Hvad nu, hvis jeg pludselig ikke længere var der? Kunne de så klare sig uden mig? I den forstand var alder en faktor i mine 40’ere.”
Og 50:
“Min 50-års fødselsdag var helt anderledes end min 40-års fødselsdag. Jeg vågnede om morgenen i familiens skød og tænkte: ‘Det her er så dejligt, kan vi ikke bare stoppe tiden nu?’. Jeg havde en stærk følelse af at være kommet i mål.
Jeg tænkte også, at nu var jeg i hvert fald halvvejs i livet, og jeg synes jo, at der er noget smukt og forunderligt i at ældes, fordi den erfaring, vi får med alderen, er den største gave.
Da jeg var 53 år, var jeg ude for en ulykke, hvor jeg var meget tæt på at dø. Det har været afgørende for mig. Jeg vælger anderledes nu, fordi jeg gerne vil gøre mig umage med resten af mit liv. Det tænkte jeg ikke over i 40’erne. Det er slet ikke så tosset at møde din egen skrøbelighed. Der er ikke længere noget, jeg skal nå eller opnå, men jeg indtager alligevel hele tiden nyt land. Det er bare med en anden ro og et utroligt overskud.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 3.
