Fejl du begår, når du skal pakke
© iStock

Begår du også disse fejl, når du pakker?

Du har måske hørt, at det er bedst at rulle dit tøj i kufferten, men det er faktisk ikke altid den bedste idé. Læs her, hvordan du bedst pakker til ferien

19. december 2016 af Rie Louise Kirkebjerg / Costume.dk

De kolde vintermåneder er over os, og dette betyder måske, at du siger farvel til kolde og regnfulde Danmark i en uges tid og begiver dig til en varm, græsk ø, på kulturrejse til Berlin eller på shoppingtur til London. 

Hvis du er én af de heldige, der snart skal ud at rejse, skal du huske at pakke din kuffert rigtigt.

Her er fem fejl, som vi alle begår, når vi pakker.

1. Du pakker for meget

Vi ved godt, at det er svært – men forsøg at lade være med at overpakke din kuffert. Også selvom du ikke kan planlægge, hvilket tøj du skal have på hver eneste dag. Dine sko fylder utrolig meget, så pak kun ét par til hver anledning. På denne måde ender du ikke med at slæbe tre par stilletter med, som du måske alligevel ikke får brugt.

2. Du ruller dit tøj

Selvom du måske har hørt, at du skal rulle dit tøj, når du pakker kufferten, gør dette altså tøjet krøllet. Hvis du lægger dit tøj fint sammen og pakker det omhyggeligt, passer du bedre på dit tøj.

3. Du rejser ikke i lag-på-lag

Om enten du skal flyve eller på bilferie, så tag altid flere lag på – du ved aldrig, hvor koldt eller varmt der eksempelvis er i flyet. Derudover er efteråret perfekt til lag på lag outfit, og så sparer du plads i kufferten. 

4. Du pakker alt i én stor bunke

Opdel din kuffert, så du har tøj i den ene side, sko i den anden (som er pakket i poser!) og toiletsager øverst. Det er ikke særlig lækkert, at de sko, du har haft på hele dagen, skal i berøring med dit fine fest-outfit.

5. Du får ikke mest ud af din kuffert

Brug remmen, som sidder inde i din kuffert, til at holde tøj, sko og diverse ting på plads, så det ikke vælter rundt.

6. Du gør ikke brug af poser

Det er en kæmpe fordel at pakke diverse flydende produkter i poser, så du er sikker på, at al din bagage ikke bliver ødelagt, hvis der eksempelvis skulle gå hul på din balsam. 

Seneste

Måske er du interesseret i...