Anna Katrin Nørgaard
© Sine Nielsen

Anna Katrin grundlagde sin egen højskole: "Det her er jeg skabt til."

Anna Katrin sagde sit job op, fordi hun ville prøve noget nyt. Hun vidste bare ikke hvad. Men efter et par år begyndte en drøm at tage form. Hun ville give andre nye input. Hun ville have sin egen højskole. I Spanien

25. februar 2018 af Karen Greve

Anna Katrin Nørgaard (51) har en kæreste og er mor til Olivia på 22 og Noah på 12 år. Hun er journalist og forstander på sin egen højskole i Lloseta på Mallorca i Spanien. Mallorcahojskole.dk


MALLORCA, september 2017 

Solen er ved at stå op over Mallorcas bjerge, og Anna Katrin Nørgaard er i færd med dagens morgengymnastik sammen med 26 danske gæster, som hun har taget med på højskoleophold på den spanske ferieø. De bor idyllisk i en spansk finca – en gammel gård – for enden af en smal grusvej, og de er samlet på terrassen nær poolen. Pludselig er der en gæst, der bryder ud i sang, og resten følger trop på I Østen stiger solen op, iblandet lidt “la la la” på de steder, hvor teksten er for svær at huske. 

Det er Anna Katrin, der har skabt rammen. Fundet huset på øen, samlet en flok rejseglade danskere, kreeret et program og kaldt til morgengymnastik. Men sangen opstår spontant. Den oplevelse får hun foræret. Og sådan har det været flere gange, siden hun kvittede sit faste job som journalist og besluttede, at hun ville prøve noget nyt. Hårdt arbejde, men også uventede foræringer. Og stor tilfredsstillelse.

“Jeg kom til et punkt, hvor jeg trængte til at prøve noget nyt. Hvis jeg ikke gør noget nu, bliver jeg pensioneret som DR-journalist, tænkte jeg. På mange måder var det et fint job. Men jeg oplevede flere kollegaer, der visnede og bitchede over ledelsen. Der ville jeg ikke ende. Så hellere stoppe på toppen. Og jeg kunne mærke, at jeg ikke fik udnyttet mit potentiale. 

Jeg trængte til at udfordre nye sider af mig selv. Det betød også noget for min beslutning om at sige op, at jeg havde ro på hjemmefronten. Jeg havde fået mine børn og havde mødt Kim. Jeg tror ikke, du gør den slags midt i en skilsmisse.” 

Anna Katrin sagde op, startede sit eget produktionsselskab og fortsatte med at lave tv-produktioner. Nu bare med sig selv som chef. Det gik der et par år med, mens hun spekulerede over, om hun i virkeligheden havde lyst til noget helt andet. Og pludselig opstod ideen om at starte en højskole. På Mallorca. 

“Vi har et vennepar, der bor på Mallorca, og jeg fik lyst til at give den oplevelse, jeg selv har haft, når jeg har besøgt dem, videre. Jeg er vokset op med en højskoletradition. Min far var forstander på Nørgaards Højskole i min barndom, så jeg har altid haft højskolesangbogen og fællesskabstanken inde på livet, og på Mallorca skinner solen, der er bjerge, der er fremmed og anderledes. Der er masser af højskoler i Danmark. Jeg ville give noget andet.”

Her er jeg nu

“Jeg er lige kommet hjem efter en uges højskole på Mallorca, og jeg skal af sted med et nyt hold om tre uger. Allerede første gang, jeg var af sted med et hold, havde jeg oplevelsen af, at det her er jeg skabt til. Alt faldt i hak. Jeg er opdraget i højskoleånden af mine forældre, jeg har evnen til historiefortælling fra mine år som journalist og følte mig tilpas i rollen som guide med et indhold, jeg har tilrettelagt, så mine gæster møder mennesker snarere end at møde seværdigheder. Jeg udbyder i øjeblikket ophold seks gange om året, hvor du kan vælge mellem et tema om Mallorcas køkken, mad og vin eller Mallorca indefra.” 

Men det er ikke gratis at sadle om, og det har det heller ikke været for Anna Katrin.

“Vi har solgt vores byggeforeningshus og er rykket ud af København i et mindre og billigere hus. Vi starter hver måned med et stort rundt nul, og det kræver mod, men det har altid hjulpet mig at tænke: Hvad er det værste, der kan ske? At jeg kommer til et bo i en toværelses? Det kan jeg sagtens. Det er det, erfaringen giver mig. Jeg ved, at det altid er gået, så det gør det nok også nu.” 

Sideløbende med højskolen laver Anna Katrin stadig andre ting. Hun har en dreng, der går i skole i Danmark, og vil ikke flytte permanent til solskinsøen. Men hun regner med, at højskolen i løbet af et år vil være rentabel, og personligt har den for længst givet bonus. 

“Jeg har det sindssygt sjovt, og det føles godt at have drømme. Jeg glæder mig til at tænke mit koncept videre. Skal jeg lave ture andre steder hen eller med andet indhold? Min mand er meget med ind over, og det er dejligt for os at have et projekt sammen. I modsætning til tv-branchen, som er meget ung og hård, er det her noget, jeg kan lave i mange år. Hvor min alder og erfaring er et klart plus.”


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 2. 

Du vil (garanteret) også kunne lide