Sanger og forfatter Alberte Winding (54).
Da jeg fyldte 40:
“Det var sjovt at fylde 40 år. Jeg følte, at jeg peakede i mit liv.
Jeg var begyndt at skrive bøger, og jeg opsøgte nye områder af mit musikalske udtryk. Jeg så en masse teater, fik nye venner, rejste og viklede mig kulturelt ud af min alder. Jeg følte mig ikke holdt tilbage af konventioner eller af min egen historie og mine egne vaner.
Det var livet i sig selv, der fyldte i 40’erne. Børnene blev større, trak sig fra familien og undersøgte deres eget liv, og derfor blev jeg tvunget til at gøre det samme. Der var ikke brug for mig som mor på samme måde. Jeg var også nødt til at udvikle mig som kunstner. Ellers havde jeg kun mit bagkatalog at spille på, og jeg havde mistet magien i det gamle materiale.
Sjovt nok vendte magien tilbage, så snart jeg skabte nyt. Jeg indspillede en skøn og enkel plade sidst i 40’erne. Min klub først blev et hit med dj’en Rosa Lux og min datter Josefine, og det var nok det, jeg havde arbejdet hen imod: At finde et udtryk på tværs af genre og alder.”
Da jeg fyldte 50:
“50’erne har været større og dybere. Jeg har mistet en masse familie til sygdom og alderdom. Men midt i al den afsked er jeg også blevet gift, har fået et bonusbarn og er blevet farmor, så årene lige nu er virkeligt vilde og dybe.
Jeg er vildt bange for at dø fra min familie, for døden er vendt tilbage i mit liv som et vilkår. Jeg mistede min mor som barn, og selv om det er anderledes at miste som voksen, så åbner det også for en gammel sorg hos mig.
Her i 50’erne er det klart børnene omkring mig, der fylder igen. De er liv og lys og gråd og grin. Det er inspirerende at høre, hvad små mennesker siger. Det ubekymrede barn, den kloge unge, nysgerrigheden. Jeg stjæler den stemning.
Jeg følte mig mere ung i min krop i 40’erne. Der skal virkelig ases og mases for at have en figur nu. Men jeg er blevet glad for yoga, så det er optur.
Jeg har brug for mere ro i mit arbejde, og det arbejder jeg på at skabe. Det tager tid, men heldigvis er jeg en lille smule mere tålmodig nu, end jeg var før. Jeg er mit livs boss nu.
Og indimellem bestemmer jeg, at andre gerne må bestemme det hele, mens jeg tager et karbad og er lidt rundere om både hofter og hjerte!”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 3.
