Ældre par genforenet igen efter at være sendt til forskellige plejehjem
© Youtube / ddenduyf

Ældre par genforenet efter at være sendt til forskellige plejehjem

Efter 8 måneders adskillelse er Anita og Wolf endelig blevet lykkeligt genforenet. Se den rørende video lige her

26. september 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen

Det ældre par, Anita og Wolfram Gottschalk fra Canada, der har været gift i imponerende 62 år, blev tidligere på året tvunget til at skulle bo på to forskellige plejehjem. 

Det fik deres barnebarn til at gå til tasterne. Hun lagde et billede op på Facebook af den hjerteskærende afsked mellem de to ægtefæller med en stærk besked, der fortalte om konsekvensen ved at skille dem ad.  

Men nu er der gode nyheder, for Anita og Wolf er nemlig blevet lykkeligt genforenet efter otte måneders adskillelse. 

Kampen har dog ikke været let, da Anita skulle køres 40 minutter for at se hendes mand, der har tidlige tegn på demens, og som også lige er blevet diagnosticeret med lungekræft. 

Nu er den glædelige nyhed, at Wolf flytter ind på det plejehjem, som hans plejende og kærlige hustru bor på, så de kan tilbringe deres sidste tid sammen som mand og kone.

Se videoen af deres søde genforening lige her, hvor de tydeligt viser deres glæde ved at se hinanden igen.

Du vil (garanteret) også kunne lide