Det at blive ældre kan måske sætte gang i en masse tanker og bekymringer for, hvordan tilværelsen kan blive og komme til at se ud. Men mange af de bekymringer, du måske gør dig, kan med fordel vendes til dine styrker.
I den nye roman af norske Nina Lykke, Næste!, møder vi lægen Elin og hendes grublerier om at være fanget i hverdagen, ægteskabet og arbejdslivet, indtil minder fra fortiden banker på og sætter tankerne i gang om det at blive ældre. I den anledning har vi her samlet nogle af de bekymringer, der måske kan dukke op med alderen, men som du kan gøre til dine venner frem for dine fjender.
1. (Smile)rynker
Måske har du dem allerede, eller måske frygter du bare, at de for alvor kommer til syne. Lige meget hvad, er der ikke et ondt ord at sige om smilerynker, og derfor skal du ikke bruge energi på at frygte dem. Omfavn i stedet den måde, hvorpå dit ansigt får (endnu flere) karakteristiske træk, og glæd dig over, at dine rynker bare vidner om det liv, du har levet indtil nu. Hver en linje er guld værd, og det opdager du for alvor, når du begynder at glæde dig over dem frem for at frygte dem.
2. Rutinepræget ægteskab
Selvom nogle er tilhængere af rutiner, og at alt er, som det plejer, er det måske andres frygt at havne i et ensformigt ægteskab, hvor alle dage er ens. I romanen Næste! af Nina Lykke oplever lægen Elin, hvordan hendes ægteskab slår sprækker efter 20 års dårlige vaner mellem hende og hendes mand.
Det er en helt reel frygt, som du kan anskue på flere måder. Enten kan du acceptere, at den er der og bruge den som drivkraft til at gøre noget ved dét, du frygter, inden det er for sent. Det kan for eksempel handle om at holde gang i gnisten til hverdag eller i sengen med din partner. Eller også kan du komme frygten i forkøbet, hvis du allerede oplever en tendens til den mindre lykkelige vej, og gøre noget aktivt ved det – om det er drastisk eller ej.
3. Børnene flytter hjemmefra
Det er på godt og ondt, når ungerne flytter hjemmefra. Måske har du det stadig til gode, eller også er det i en meget nær fremtid, at den første flyver fra reden. Frygten for stilheden og den mere tomme bolig kan hurtigt overtage, men det samme kan glæden for endelig at have mere tid for sig selv. Se det derfor som en stor styrke og stolthed, at dine børn nu kan stå på egne ben, og glæd dig over den nye hverdag, der venter, hvor du ikke skal stille ting i opvaskeren for andre og samle sure sokker op hele tiden.
4. Fortidens minder
Fortiden er fyldt med minder af forskellig art – nogle bedre end andre. Netop derfor kan det også være, at der gemmer sig en frygt for, at dele af din fortid skal dukke op igen på den ene eller anden måde. Men tænk, hvis minderne også kan bringe noget godt med sig! I stedet for at frygte fortiden, så tag selv aktivt fat i det, du frygter ved den, så du er klar til at konfrontere den igen. På den måde gør du det til en styrke at være forberedt på, hvad den glemte fortid måtte bringe – og om den måske kunne fungere som en gavnlig øjenåbner.
I romanen Næste! bliver der vendt op og ned på tilværelsen, da hovedpersonen Elin bliver konfronteret med en person fra sin fortid. Noget, der vækker nye følelser i hende og får hende til at anskue livet på en ny – og bedre – måde.
5. Sidedellerne
Muffintop, love handles, dansehåndtag. Kært barn har mange navne. En af bekymringerne ved at blive ældre kan måske være, om dellerne på siden vokser eller bliver til flere. Er det en reel frygt, så træk i træningstøjet og sørg for en sund, varieret kost, så du holder dellerne for døren. Er det ikke lige for dig, så omfavn, at dellerne er en del af din dejlige krop. For elsker du din krop, som den er, er det en kæmpe styrke for dig og din selvtillid – lige meget hvilken alder du har.
Refleksioner om det at blive ældre
Norske Nina Lykkes nye roman, Næste! er en sjov og underholdende fortælling om selvindsigtens forbandelser og fornægtelsens velsignelser. Vi møder lægen Elin, der har været praktiserende læge i tyve år. Mindst lige så længe har hun været gift med Aksel, men pludselig dukker en gammel flamme op på Facebook og vender op og ned på alt.
I Næste! er Nina Lykke optaget af det at blive ældre. Romanen handler blandt andet om det moderne menneskes angst for at blive ældre, og nogle af disse refleksioner har Nina Lykke fra sine egne personlige grublerier.

Næste! udkommer på dansk i dag, den 9. juni, og kan købes online på Gyldendal eller hos din lokale boghandler. Romanen har allerede modtaget Norges største litterære pris, Brage-prisen og har solgt over 60.000 eksemplarer i Norge.