Vi har gået ture som aldrig før det seneste år, og naturen er blevet et yndet tilflugtsted fra inaktivitet og hjemmekuller, blandt andet fordi naturen kan få os ned i gear og styrke vores velvære blot ved, at vi befinder os i den.
Med foråret er der god anledning til at komme endnu mere ud og opdage mere af Danmarks skønne natur. Vi har i samarbejde med RebildPorten samlet nogle helt særlige naturoplevelser, som du kan få glæde af alene eller sammen dem eller den, du holder af.
1. Vandreferie i ro og mag
Selvom du måske har vandret rigeligt i dit nærområde, kan en vandretur med skov og bakker som udsigt stadig gøre underværker for dit velvære og din sindstilstand. Derfor kan det måske være noget at bruge et par dage på i din ferie, hvor du har mulighed for at koble af og finde ro i naturens skød. I Danmarks ældste nationalpark, Rebild National Park, kan du komme på en tre dages vandreferie med hotelovernatning. Turene bliver gået mellem de smukke hedelandskaber og skovområder i og omkring Rebild Bakker og Rold skov med stop ved nogle af områdets lækre hoteller.
2. Natur-retræte i skoven
Vil du nyde naturen mest muligt, kan du hellige dig den totale oplevelse med en retræte til skovens dyb med mad og overnatning i det fri. Mange steder kan du gratis booke shelters og bålhytter, men vil du være sikker på en naturoplevelse ud over det sædvanlige, kan du i Rold Skov i Rebild få to dages fordybelse med en uforglemmelig natur-retræte, hvor der er sørget for alt det praktiske med mad og overnatning, så du bare skal sørge for at få skuldrene ned og suge til dig af naturens ro.

3. Nordisk skovbad
Er du ikke meget for at hive flere dage ud af kalenderen for at få det bedste ud af naturen, kan du sagtens nøjes med et par timer udendørs, hvor du kan få glæde af naturens afslappende egenskaber. Det kan du gøre med et såkaldt nordisk skovbad i Rold Skov. Et skovbad har ikke noget med vand at gøre, men består af to og en halv times langsom skovvandring, hvor sanserne kommer i spil gennem en guidet oplevelse, der beroliger og skaber nærvær, så du oplever naturen på en helt fortryllende måde.
4. Rislende kildejagt
Er der noget, der virker beroligende, er det stille, rislende vand fra åer og kilder. Særligt området omkring Rebild Bakker er kendetegnet ved et væld af kilder, og skiller sig derfor ud blandt andre naturområder i Norden. Som et lille eventyr i skovbunden springer de frem hist og her og giver en magisk fornemmelse til naturen. Se en guide til de mange kilder i Rebild her, og tag på jagt efter bugtende vandløb.
Er du blevet mere nysgerrig på naturens afstressende kvaliteter og på Rebild National Park, kan du på Rebildporten.dk samt på Facebook og Instagram se et stort udbud af unikke oplevelser i den smukke natur og få inspiration til din næste udflugt i det grønne.