1. ‘Hvor blev tiden af?’ Det føles som om, at det var i går, at blespanden blev fyldt, og sparkedragterne blev indsmurt i babymos. Hvordan kan et lille menneske blive så stort på så kort tid?
2. ‘Gud, hvor bliver her tomt herhjemme.’ Tanken om, at der ikke er nogen, der råber “MOAR, vil du ikke lige komme?” hvert femte sekund er næsten (men også kun næsten) ikke til at bære.
3. ‘Hurra! Jeg får oceaner af tid til MIG SELV!’ Frisørbesøg, massage, kaffeaftaler med veninder, afslapning med en god bog, dase i solen, lange gåture i skoven. Hold da op, hvor får jeg travlt!
4. ‘Kan mit lille pus klare sig helt alene?’ Ja ja, jeg ved godt, at min lille pode snart er voksen, men det er altså en mors job at være evigt bekymret. Punktum.
5. ‘Hvor ofte kommer han/hun mon hjem?’ Får jeg nogensinde min guldklump at se igen? Måske er det der efterskole alligevel ikke en særlig god idé...
6. ‘Gudskelov for at der findes besøgsweekender!’ Hvor er tilmeldingsblanketten? Det kan da aldrig skade at være i god tid.
7. ‘Vil min forvirrede teenager nogensinde huske at ringe hjem?’ Er det for meget at indkode en fast alarm på min øjestens smartphone, som ringer hver dag klokken 17.30 og minder om at ringe hjem til mor? Tjah, njah... Bum, så er det fikset. Den ordning bliver vi begge to helt sikkert rigtig glade for!
8. ‘Dagen, hvor vi skal aflevere og køre hjem uden min lille (okay, store) skat bliver seriøst hård.’ Hvis det bliver alt for ubærligt, så husk lige på punkt nummer 3 – så er det pludselig ikke så slemt, vel?
9. ‘Er det for sent at trække i land?’ Beklager, men du må ikke tage afsted alligevel. Uretfærdigt, siger du? Meget muligt, men mor er altså ikke klar til at give slip.
10. ‘Jeg er ved at revne af stolthed!’ Tænk, at jeg har været med til at skabe et så vidunderligt og dejligt menneske, som nu er klar til at springe ud i livet på egen hånd. Undskyld, er der nogen, der har en Kleenex?
