Tillykke med fødselsdagen, Cher!

I dag fylder Cher 70 år. Du har med sikkerhed skrålet med på hendes mange hits. Men har du styr på, hvor Cher er i dag? Se det her!

20. maj 2016 af Redaktionen

Hurra for Cher!

Hun er den eneste kunstner nogensinde, der har haft et nummer et-hitlistehit i hvert eneste af de seneste seks årtier!

Cher, eller Cherilyn Sarkisian, kickstartede karrieren i 1960’erne i selskab med den ikke altid søde Sonny og sangen I’ve Got You Babe.

 

I 1970’erne gav hun den som afklædt sangerinde med middelmådig solokarriere, som i 1980’erne fik stor konkurrence fra hendes skuespiltalent, der vandt hende en Oscar for rollen som den grånende Loretta i Lunefulde måne i 1988.

Næsten samtidig ramte hun igen hitlisterne verden over med nummeret If I Could Turn Back Time. Og det tror hun muligvis, hun kan, for med årene har hun, alt efter øjnene, der ser, fået et mere og mere ungt udseende. I modsætning til hendes førstefødte, datteren Chastity, som er gået hele vejen hos kirurgen og i dag er manden Chaz.

I 1998 solgte Cher 20 millioner af sit comebackalbum Believe. Syv år senere gav hun en afskedskoncert i Hollywood Bowl, som ikke var mere final, end at hun tegnede kontrakt med Caesars Palace i Las Vegas, hvor hun først stoppede i 2011 efter 200 shows. Og i 2013 udgav hun sit 11. album, Woman’s World ...

Tillykke til Cher, der fylder 70 år i dag – d. 20. maj 2016 – og stadig ligner en på 40 (med rigeligt hjælp fra kirurgen vel at mærke).

Seneste

Måske er du interesseret i...