De nye Facebook-knapper
De nye Facebook-knapper

Sådan bruger du de nye Facebook-knapper

Har du heller ikke helt luret, hvad de nye Facebook-knapper betyder, og hvordan du bruger dem? Vi hjælper dig på vej ...

26. februar 2016 af Jane Hansen

I over ti år har du kunnet 'like' dine venners opdateringer på Facebook. Har kollegaen lige født? Like. Har naboen fået drømmejobbet? Like. Men hvad gør du, når din gode veninde skriver, at hele familien ligger med influenza? Du liker i hvert fald ikke.

Og det har Facebook nu gjort noget ved.

Facebook lancerede i onsdags seks nye 'reaktioner', som de kalder det, som gør det muligt at udvise en lidt mere nuanceret reaktion end bare at 'synes godt om'. Det betyder, at du nu har mulighed for at udvise støtte, hvis din Facebook-ven er blevet fyret, huset er brændt ned eller noget helt tredje – altså alle de situationer, hvor 'like'-knappen bare ikke er passende.


Få 5 numre af Magasinet Liv + skøn parfume til specialpris!


'Vild med', 'Haha', 'Wow', 'Ked'

Facebook meddelte sidste år lanceringen af en såkaldt 'Dislike'-knap, men denne blev hurtigt afvist. I stedet har de nu lanceret disse seks reaktioner, som giver brugerne mulighed for at elske noget, grine højt af noget, være imponeret, være ked af det og være vred.

Når du ser en statusopdatering, som du enten vil like, elske, grine af eller være imponeret over, så holder du din finger på knappen 'Synes godt om', og de seks reaktioner kommer til syne, og du vælger den, du finder passende.

Nedenfor kan du se, hvordan de nye knapper ser ud – og hvad hver enkelt betyder.

Seneste

Måske er du interesseret i...