A true American sweetheart og alligevel kejtet og speciel på en supercharmerende måde. Laura Dern var den uimodståelige Lula, som stak af med Nicolas Cage i kultfilmen Vilde hjerter (Wild at Heart) i 1985, og to år efter dinosauruseksperten Ellie i Jurassic Park 1 og 3. Men så forsvandt hun nærmest sporløst. Skuespiller er hun imidlertid stadig, men de seneste 10 år i højere grad på tv. I januar 2012 høstede hun en Golden Globe – sin tredje af slagsen – for bedste kvindelige hovedrolle i komedieserien Enlightened.
På privatfronten har hun kæmpet med mændene i sit liv. Hendes store kærlighed Billy Bob Thornton var blevet gift med Angelina Jolie, da hun kom hjem fra en filmoptagelse. Og hun er i øjeblikket ved at blive separeret fra Ben Harper, som hun har Ellery på 11 år og Jaya på 8 år med.
Artiklen er bragt første gang i Magasinet Liv nummer 25.