Hvor blev Gry Johansen af?

Hun blev for alvor kendt, da hun i 1983 vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen Kloden Drejer - men hvad laver Gry egentlig i dag?

25. september 2015 af Redaktionen

Michael Jackson har patent på moonwalking, men det var Gry Johansen, der lancerede rejehoppet, da hun i 1983 sang, dansede og sejrede ved Dansk Melodi Grand Prix med Kloden drejer. Ved det internationale Melodi Grand Prix måtte Gry dog nøjes med en 17. plads. Efterfølgende har Gry Johansen udgivet en række singler og et album i Tyskland, hvor hun i øvrigt har nydt stor succes. I 1994 blev musikken sat på pause, og Gry uddannede sig til kosmetolog. Siden har hun sammen med sin musikermand, Per Meilstrup, komponeret musik til jingler og reklamespots, indtil hun sidste år udgav singlen Du er alt. Gry Johansen er mor til 13-årige Thomas, der i efteråret vandt talent-programmet Skjulte stjerner på DR1.

Artiklen blev bragt første gang i Magasinet Liv nummer 14.

Du vil (garanteret) også kunne lide