Det er ikke kun skidt at bande. Britiske forskere hævder, at du presser dig selv mere og tager flere chancer, når du slynger eder og bandeord af sted. I et forsøg blev 56 personer sat til at løfte sig selv fra et stolesæde kun ved hjælp af armkræfterne. Forsøget viste, at personerne kunne tage flere stol-armbøjninger, når de fik lov til at bande imens.
De skulle også udføre en onlinetest, hvor det gjaldt om at pumpe så meget luft som muligt ind i en ballon uden at sprænge den. Når personerne bandede, var de mere risikovillige og kunne pumpe mere luft i ballonen.
Kilde: Keele University