Bon Jovi udgiver nyt album
© Wenn.dk

Bon Jovi udgiver nyt album

Nedtællingen er startet!

3. september 2016 af Amalie Caroline Møller Bonde

Lay Your Hands on Me. Livin' on a Prayer. Bad Medicine. Hitsne er mange, og ligeså er de knuste Jon Bon Jovi-hjerter. Du har med garanti sunget med på diverse tekster af det ikoniske Grammy Award-vindende band, Bon Jovi, engang tilbage i 80’erne, og nu får vi muligheden igen, når bandet udkommer med deres 14. albumudgivelse.

Bon Jovi er nemlig klar med albummet: “This house is not for sale”, som udkommer den 21. oktober, hvor de har samarbejdet med produceren John Shanks, som begyndte at arbejde med bandet i 2005.

© Universal music

Forud for udgivelsen har Bon Jovi netop offentliggjort albumcoveret, som afspejler den integritet og varige arv, bandet har leveret gennem tiden, hvilket (naturligvis) er illustreret ved et historisk hus med dybe rødder.

Forsangeren, Jon Bon Jovi, har desuden udtalt, at da han så billedet første gang (endda for flere år siden), blev han dybt inspireret af det, fordi “det billede fortalte vores historie", og det de har skulle igennem de seneste par år.

Bandet har igennem tre årtier solgt mere end 130 millioner albums, og afholdt mere end 2.800 koncerter siden deres debut i 1984. Hvor mange af dem har du været til?

Du vil (garanteret) også kunne lide