Fjernsyn uden fjernbetjening
Der var to grunde til, at jeg ikke zappede så meget som barn: Der var forsvindende få kanaler (nogle var heldige at kunne tage Tyskland, andre kunne tage Sverige, de provokerende kunne tage begge dele. Mine forældre kunne på inden måde komme i kontakt med udlandets tv-kanaler). Og der var ingen fjernbetjeninger.
Gys, tænker nogle måske. Hurra tænker jeg. For så så man faktisk noget. Man kom ind i et program, mente noget om det – og kunne huske det dagen efter. Og dengang var tv tænkt til det. Dengang eksisterede der ikke reality-tv eller showtime-vejrudsigter. Og når der ikke var noget at vise, var der virkelig ikke noget. Så var der prøvebillede eller pausefisk. Så man slukkede. Oh, happy days.
En teknisk detalje: I 1925 kunne man se et menneske i et tv for første gang. I 1954 kunne man i USA købe et i farver til tre gange prisen på et sort-hvid.I 1969 kunne man i Danmark købe et i farver.