Min søsters børn ryger
© Min søsters børn på bryllupsrejse / Saga Studio (1967)

7 ting, vi gjorde i 70'erne, som er uacceptable i dag

Nummer 2: Vi sad gerne på skødet af far, mens han kørte bil – den går ikke helt i dag, vel?

4. april 2017 af Louise Gellert Kätow

Det er ingen hemmelighed, at vi her på redaktionen elsker 70'erne. Og der findes mange sjove eksempler på ting fra denne tid, som vi, der er 40+, husker tilbage på, imens vi trækker på smilebåndet. 

Med alt lige fra den mangfoldige garderobe til de mest hylemorsomme reklamer har vi været vidt omkring vores yndlingsårti. Vi har alligevel (endnu engang) været i gemmerne og fundet 7 af de sjoveste eksempler på ting, som vi gjorde i 70'erne, der er blevet helt uacceptabelt at gøre i dag. 

Se, om du kan genkende dem, lige her.

1. Vi sad på "det midterste sæde" – I ved, i fronten af bilen! Og selvfølgelig var det den bedste plads, vi kunne få. Nogle skulle jo skifte kanaler på radioen, ikk'? 

2. Apropos det at sidde foran i bilen – så sad vi gerne på skødet af far, mens han kørte bil. Det var jo ingen sag at styre rettet, selvom vi kun var børn. 

3. Vi var omgivet af røg. Om det var i bilen, på restauranten eller derhjemme, det var ligemeget. Når rygetrangen først meldte sig, så skulle der ryges. Uanset om der var børn til stede eller ej.  

4. Vi købte cigaretter til vores forældre. Og det var intet problem! Vi "smagte" næsten heller ikke (læs: selvfølgelig) på dem i smug! 

5. Vi drak direkte fra haveslangen. De der undersøgelser, som viser, at det kan være dårligt for vores helbred at drikke vand direkte fra haveslangen, de fandtes bare ikke. Og når tørsten meldte sig i haven, så krævede det en slurk vand. (Og ja, vi lever endnu.)

6. Vi gik nøgne rundt med vores små børnenumser. Om det så var ude på gaden i al offentlighed, eller fordi vi skulle klæde om sammen med drengene (til vi var halvstore), så gik vi rundt med røven bar.  

7. Vi havde ingen mobiltelefon, så vores forældre kunne komme i kontakt med os, eller så vi kunne lave aftaler med vores venner. Der var ingen hurtige sms'er i 70'erne. Aftaler blev således kun lavet ved at gå (ja, du læste rigtigt, vi gik!) over til vores venners hus og bankede på døren for at høre, om Merethe kunne lege. 

Du vil (garanteret) også kunne lide