
Ustyrlig
Med: Emilie Kroyer Koppel, Jessica Dinnage, Lene Maria Christensen. Instr.: Malou Reymann. Premiere: 9. marts
Handling: Det var ikke sjovt at være fattig i starten af 1930’erne. 17-årige Maren vil da også hellere danse til jazz og flirte med unge mænd. Men det gør pæne piger ikke! Børneværnet stempler hende som ustyrlig og utugtig og sender hende til kvindeanstalten på Sprogø. Her skal hun sammen med andre piger og kvinder, der ikke passer ind, leve et isoleret og dydigt liv. Gør man, hvad der bliver sagt, får man ros. Stritter man imod, bliver man straffet.
Magasinet Liv mener: Ved første øjekast er Ustyrlig mindre modbydelig end frygtet. Men lige under overfladen lurer brutaliteten. Pakket ind som en form for perverteret omsorg. Umenneskeliggørelsen rammer dig lige i mellemgulvet. Christensen er stærk som forstanderinden, der vitterligt tror, hun gør det rigtige.
Til dig, der ... ved, at det er vigtigt, at vi kender vores kvindehistorie!
Vores anmelder giver 4 ud af 6 stjerner.

Bytte bytte baby
Med: Mille Dinesen, Katinka Lærke Petersen, Lars Ranthe, Kasper Dalsgaard. Instr.: Barbara Topsøe-Rothenborg. Premiere: 16. marts
Handling: Kontrolfreaken Cecilie og den småflippede Liv er to for- skellige kvinder, som hver drøm- mer om en familie. Men det er ikke nemt, når biologien ikke vil som hjertet, og når hormon- indsprøjtninger afløser elskov og idyl. Endnu mere kompliceret bliver det, da den forvirrede ferti- litetslæge får byttet rundt på deres æg. Den søde ventetid bliver afløst af modstridende følelser og komiske forviklinger.
Magasinet Liv mener: Man skal ikke kimse af en god komedie og slet ikke, når den har mere hjerte end de fleste. Du overgiver dig med et smil!
Til dig, der ... elsker feelgood tilsat lidt happy-tears.
Vores anmelder giver 4 ud af 6 stjerner.

Den, der lever stille
Med: Frederikke Dahl Hansen, Jens Albinus, Sarah Boberg. Instr.: Puk Grasten. Premiere: 30. marts
Handling: Christinas forældre er mere end almindeligt kontrollerende og udøver massiv psykisk vold. Da Christina flytter hjemmefra, er hun klog nok til at kappe alle bånd. Men da moren ligger for døden, føler hun sig tvunget til at tage hjem. Og hvirvles ind i et syret mareridt af minder. Er det overhovedet muligt at genforenes, når ens forældre under den pæne overflade er dybt forstyrrede?
Magasinet Liv mener: Filmatiseringen af Leonora Christina Skovs selvbiografi kommer klodset fra start, men ender som en vellykket skildring af et barns livtag med sin traumatiske opvækst. Dahl Hansen er en fornøjelse.
Til dig, der ... ved, at familier også kan gemme på hemmeligheder.
Vores anmelder giver 4 ud af 6 stjerner.