© Reddit / RealLiveGirl

100-årig mand siger farvel til sin kone efter 77 års ægteskab

Det rørende billede viser den kærlige ægtemand, der ikke vil give slip på sin døende kones hånd. Se øjeblikket lige her

19. september 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen

Vi indrømmer gerne, at en god livsbekræftende kærlighedshistorie er noget, vi ikke kan få nok af, og nogen gange skal der ikke meget mere til end et billede, der virkelige siger det hele. 

Billedet, der er blevet delt og gået verden rundt på diverse sociale medier, er ingen undtagelse og viser i sandhed, hvad ægte kærlighed er. 

Efter hele 77 års ægteskab holder en 100-årig mand sin døende kone i hånden lige til det sidste. Sammen ligger de side om side på hospitalssenge, begge dækket til af tæpper – hvor den kærlige ægtemand kun meget passende har et tæppe over sig med ordene "Love".  

Billedet er blevet delt på websiden Reddit af ægteparrets barnebarn, og flere har kommenteret det rørende billede og givet udtryk for, at selvom det er et meget sørgeligt øjeblik, så er det også en virkelig smuk måde at sove ind på – liggende side om side med den person, man har delt et helt liv med. 

Dette viser på smukkeste vis, hvad det virkelig vil sige at blive gamle sammen. 

Du vil (garanteret) også kunne lide