Venner i sneen
Venner i sneen© Shutterstuck.com

Skiferie med familien

Skal familien på ferie, og skal der bruges en masse energi, så er en skiferie altid et hit. Lad ungerne bruge kræfter på skiskole, spis frokost sammen i det dejlige vejr og nyd at hygge sammen i hytten om aftenen med dejlig mad, gode spil og ild i pejsen.

25. november 2022

Mange muligheder for skiferie

En skiferie byder på mange oplevelser, som både er til glæde for børn og voksne. Derfor er det den perfekte familiedestination. Du kan både tage på skiferie nord og syd for Danmark. Det giver derfor gode muligheder for forskellige skioplevelser, og du vil næsten altid kunne finde en destination, der har god sne.

Det er forskelligt, om familien er til kør-selv-ferie, eller om I foretrækker at flyve. Det er, som det altid er med at rejse, et temperamentsspørgsmål, hvad I er til. Om det er de hyggelige, lange køreture, hvor I virkelig kommer hinanden ved, eller om I gerne vil hurtigt fra A til B og nyde ferien på destinationen. 

Aktiviteter for børnefamilien

Tager I på skiferie med børn, så kan I med fordel vælge en destination, hvor der er aktiviteter for de små. Mange skisteder har selvfølgelig skiskole for børn i alle aldre. Det kan være en god idé at dit barn får lov til at lære at stå på ski på egen hånd, så I begge føler jer trygge på ski. Vælg eventuelt et resort, som har skiguides, der taler dansk. Dem findes der mange af.

Der er også mange andre initiativer ude på skidestinationerne, som sørger for at børn og barnlige sjæle er underholdt og får det sjovt på ferien. For eksempel kan I kigge efter, om destinationen har:

  • Kælkebane

  • Indendørs aktiviteter

  • Dansk skiskole

  • Legeland

  • Indlogering tæt på pisterne

Børn såvel som voksne får mest ud af skiferien, hvis I tager højde for, at der er underholdning til børnene. Så er der altid noget for børnene at give sig til, og de voksne kan også få tid til at udforske pisterne selv. 

Familieskiferien

Skiferie med hele familien er en tradition i mange danske familier. Mange starter på barnsben med at komme på skiferie og viderefører den tradition til sin egen familie senere hen. Familieskiferie er bare indbegrebet af hygge for de fleste sneglade mennesker, og det kan også noget helt særligt, som en charterferie ikke kan.

I får mulighed for at være aktive sammen og bruge en masse energi samtidig med at opleve en masse smuk natur i nye omgivelser. Det er ferie på en helt unik måde, og børnene elsker at få lov til at slå sig løs på pisterne ligesom de voksne gør. 

Du vil (garanteret) også kunne lide