Athen-guide
Athen set fra det historiske Plaka-kvarter. © Getty Images

Rejseguide: Vi bliver aldrig færdige med Athen

Athen er livskvalitet. Den er venlige mennesker, socialt liv, pæne pladser og impulsive møder. Og den er genopstået med en masse moderne spisesteder, hoteller og butikker. Af sted!

12. august 2022 af Gunnhild Bjørnsti
Athen-guide
Athen-ekspert og din guide i denne artikel, Beate Randulf. © Privatfoto

Beate Randulf

  • Bor i Melissia i det nordlige Athen med sin græske mand, Angelos, og deres to børn, Alexia på 24 og Andreas på 11 år.
  • Er bankdirektør og er uddannet statsautoriseret revisor.

Hvad er det bedste ved Athen? 

“Livet er generelt impulsivt, ikke så planlagt, og det elsker jeg. Jeg elsker den impulsive livsstil. Man aftaler ikke med venner, at man skal spise sammen om to uger. Vi tales helst ved lørdag morgen og spørger, hvad vi skal lave om aftenen. Vi kan også mødes efter arbejde fra klokken 18.30 – da går grækerne ud og tager en kaffe eller et glas vin. I Athen bor mange i generationsbolig, så der er ikke det samme stress og jag med at hente eller passe børn.”

Hvad vil overraske mig mest ved Athen? 

“Jo mere jeg bliver kendt med byen, jo mere kan jeg lide Athen. Nu har jeg boet i Athen i snart 35 år, og jeg tænker fortsat på, hvor pænt det er så mange steder. Byen Athen har ændret sig. Før var det mere rodet, nu ser her friskere ud. Butikker og spisesteder er shinet op og er mere kosmopolitiske. Den græske hovedstad er virkelig blevet opgraderet. For en ferie i Grækenland handler ikke kun om øhop og øliv. Det handler også om Athen. Athen er en meget tryg by. Og metroen er den reneste i Europa, uden graffiti, uden affald.”

Hvorfor bor du i Athen?

“Jeg flyttede til Grækenland i 1987, da jeg var færdig med min videregående uddannelse. Jeg havde allerede tilbragt mange somre på Kalymnos og var forelsket i øen. Mens jeg læste, tog jeg græsk på aftenskole for bedre at kunne kommunikere med mine venner. Til at begynde med tilbragte jeg seks måneder på Kalymnos, før jeg flyttede til Athen for at studere regnskab og finans ved American College of Greece i 1991. Jeg mødte også min mand, Angelos, på Kalymnos, mens han var i den græske hær. Jeg arbejdede for Deloitte Hellas i 26 år og er i dag Group Chief Control Officer ved National Bank of Greece.”

Hvilken del af Athen er din favorit? 

“Jeg kan godt lide at gå gennem smågaderne i det gamle historiske kvarter Plaka og de trendy områder i Pssiri, som ligger næsten ved Monastiraki. Jeg er helt betaget af, hvor fint her er, og jeg tager mig tid til at se på bygninger, se, hvor velholdt det og de er. Jeg kan også godt lide Gazi-området med sine tjekkede og moderne cafeer og restauranter. 

Jeg bor i Melissia nord for Athens centrum, en forstad, som er vældig skøn og rolig med mange grønne omgivelser og parker. Men mit absolutte favoritområde er Kolonaki, hvor de har alt fra butikker og cafeer til cocktailbarer og restauranter en masse. Et high class-område til athenere. Det er bare at gå rundt i gågaderne med butikker på begge sider. Alle har pænt interiør og pæne ting. 

Og når der skal spises? Jeg er vild med fortovsbistroen Oikeio. Den er ikke så dyr, men helt fantastisk med græsk hjemmelavet mad og høj standard.” 

Athens ruiner er fascinerende – også for anden eller tredje gang.
Athens ruiner er fascinerende – også for anden eller tredje gang.© Getty Images

Seværdigheder i Athen

“Selv om du har været i Athen før, så er Akropolis og Akropolis Museet et must. Selv for mig. Det er mægtigt. Bestil hellere end gerne billetter til Akropolis online for at undgå kø. Museum of Cycladic Art viser god græsk kunst fra Kykladerne som øerne Naxos og Paros og har spændende udstillinger. 

Det nye Nationalgalleri er netop åbnet i Athen og er absolut nødvendigt at besøge, hvis du er interesseret i kunst. Om vinteren, fra oktober til marts, kan du prøve noget nyt: En togvogn fra den legendariske Orientekspressen, som er lavet om til en music hall med små græske jazzbands, vin og fade med ost og skinke. Du lytter til musik i to timer, det koster kun cirka 15-20 euro per person, og det er en pragtfuld oplevelse at være 150 år tilbage i tiden. Som turist ville du aldrig finde frem til det. Jeg tager derhen med en veninde en gang året."

elvfølgelig er der søjler og og kaskader af kravlende blomster på et græsk museum. Her på Museum of Cycladic Art.
elvfølgelig er der søjler og og kaskader af kravlende blomster på et græsk museum. Her på Museum of Cycladic Art.© Getty Images

"Til en dagsudflugt med en nats overnating vil jeg foreslå at tage på udendørsmuseum i Delfi med oraklet og overnatte i bjerglandsbyen ved siden af, Arachova. Arachova er også et trendy sted for skiferie om vinteren. Kun to timer fra Athen ligger fine skicentre, som er langt billigere end i Alperne. Du bor godt og fornuftigt, og der er restauranter i alle prisklasser." 

 Hvad mon oraklet i Delfi siger?
Hvad mon oraklet i Delfi siger?© Getty Images

"Naphlion var den første hovedstad i Grækenland. Den ligger ved søen og er den flotteste by nær Athen. Ideelt sted at bade, vandre rundt i de små gågader og spise god mad. Du kan leje en bil, men du kan også komme dertil med offentlig transport. Vil du øhoppe i et døgns tid? Så vil jeg vælge en af to øer nær Athen, Hydra eller Spetses. Hydra er fantastisk. Det er et must for mig at komme der en gang hver sommer. På Hydra er der ingen biler, og du kan tage dig en æseltur, hvis du vil se dig lidt omkring og ikke gå selv.” 

Af sted til øhop på Hydra!
Af sted til øhop på Hydra!© Getty Images
© Getty Images

Restauranter i Athen

“Mad er en stor del af den græske kultur. Men også massevis af småbarer, hvor man går ud bare for at smage og hygge sig. Der er ingen drukkultur i Grækenland. Gode barer med gode drinks findes overalt, men du spiser altid med gode drinks. Græsk madkultur er meget mere end græsk salat med fetaost. Middelhavskosten er også baseret på, at man spiser mange hverdagsretter med grøntsager, som grønne ærter, kartofler, gulerødder i citronagtig sauce med brød til, auberginer, squash og så videre. Grækere spiser faktisk ganske sundt med mange bælgfrugter og bønner, som du også kan se det på menuerne. 

Skal jeg have frokost i centrum af Athen, er en af mine favoritrestaurantter Dopios. Navnet betyder den lokale. Den ligger i Skolenio ved Syntagma-pladsen, hvor en græsk masterchef serverer græsk middelhavsmad med gode smage og yderst delikat præsentation. Nær Syntagma ligger også Aneton. En populær restaurant med en ny kok. Den har ikke så mange borde, det har Dopios heller ikke, så du bør bestille bord til middag, men til frokost er det lettere at finde en ledig plads. Vil du have noget typisk græsk og hurtigt, er kebabstederne Thanasis ved Monastiraki-pladsen en favorit. Det er billigt, og de holder åbent 24 timer. Du kan sidde ned eller tage det med dig på farten."

Sådan ser det ud, når vores Athen-guide spiser frokost i byen. Hos Dopios.
Sådan ser det ud, når vores Athen-guide spiser frokost i byen. Hos Dopios.© PR-foto

"Et andet budgetsted med lidt ekstra stil er Dia Tauta i Theseion-området ved Akropolis. Her får du alt fra græsk salat til grillet blæksprutte og hjemmelavet ostetærte og dolmader, som er vinblade fyldt med kødfars. Helt øverst i Mitropolios – som betyder domkirke – ligger isbaren Le Greche, som har den bedste is i hele centrum. Vidunderlig is og virkelig mange smage. Lige ved isbaren ligger en græsk bistro Kiki de Grece med et utroligt godt vinkort og god mad. Området er ikke turistet, og spisestedet er en gemt perle i en baggade. Jeg plejer at spise en tunfiskeret, som er tun kun pebret og svitset på panden. 

Vil du have udsigt til Akropolis, er restauranterne GH Attikos og Kuzina Restaurant to Michelinstjerne-bud. De har begge fabelagtige tagrestauranter og serverer græskinspireret mad med stjernekvalitet. To totaloplevelser. Tag svævebanen til Lykavittos, hvor de har restaurant på toppen, topmenuer og middel priser. Svævebanen gør det til en ekstra oplevelse. Vil du ud af Athen centrum, er Kifissia et betagende område med et museum, Goulandris Natural Museum. Det er ikke så stort, men det er perfekt til et par timer. Museet er sponsoreret af Goulandris-familien. Og efter at have set dig omkring, skal du nyde et måltid på deres fine restaurant Natu."


Ud af byen og ind på museet Goulandris med den fine restaurant Natu.
Ud af byen og ind på museet Goulandris med den fine restaurant Natu.© PR-foto

Pausen i Athen

“Der ligger en tyrkisk hammam og halvdagsspa nederst i Thissio-området. Den hedder Hamman Baths, har en typisk tyrkisk stil og et utroligt fint interiør. Her kan du få god massage, bad og sauna. Nær Akropolis ligger Old City Hamam & Spa. Også med god massage og sauna. Dejligt sted at slappe af. Og du kan købe billetter på forhånd, med to for en-rabat. Smart, hvis I er veninder på tur.”

Shopping I Athen 

“Guld finder du meget af i Athen. På vejen Ifestou ned fra Monastiraki finder du en masse guldforretninger. Hvis du har lyst, kan du bruge Globalblue eller lignende for at få momsen tilbage. Gå gerne til Aphrodite i nummer 13. Attica-varehuset på Syntagma har alle tænkelige mærker og er et godt sted at få overblikket over alt det, der findes. Græsk design? Se efter mærket Mary Katracho. Hun er en græsk designer, som sælger internationalt. I gaderne omkring Attica ligger de store modehuse som Hermès, Dior og Louis Vuitton. Og her kan du også få momsen tilbage, når du handler og bruger for eksempel Globalblue.” 

Hotellet The One Acropolis koster kassen, men det har også den vildeste udsigt (og virkeligt god stil).
Hotellet The One Acropolis koster kassen, men det har også den vildeste udsigt (og virkeligt god stil). © PR-foto
Hotellet The Margi er luksus på den tilbagelænede, chillede måde.
Hotellet The Margi er luksus på den tilbagelænede, chillede måde. © PR-foto

Hoteller i Athen

“På en weekendtur anbefaler jeg, at du bor centralt, så du slipper for at tage taxi. Bo tæt på Syntagma. For eksempel på Acropolis Ami Boutique Hotel. Et utroligt hyggeligt og nydeligt trestjernet hotel. Nyrestaureret og stylet med veranda vendt mod Akropolis. Bestil gerne et værelse på en af de højere etager. Morgenmaden serveres på tagterrassen. The One Acropolis har en smuk stil, når du vil flotte dig. Lækre værelser, tagterrasse og igen udsigt mod Akropolis. Kommer du på en weekendtur om sommeren, og vil du gerne have en dag på stranden med luksus, skal du tjekke ind på Astir Beach i Vouliagmeni. Der har de solsenge med tykke madrasser, god plads, direkte dyp i vandet og den der følelse af laidback filmstjerne-luksus. Og du behøver ikke bo der. Du kan godt bare besøge hotellet for en særlig dag med sol, strand – og de bedste solsenge. The Margi Hotel ligger på den anden side af vejen fra Astir Beach og er rimeligere i pris. Og er også femstjernet med skønne værelser, spa og pool.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i juni, 2022.

Du vil (garanteret) også kunne lide