Ferie i Jylland
Ferie i Jylland© Shutterstock

Oplev Jylland i din ferie

Er du i gang med at planlægge årets ferie? Så kan du finde god inspiration til spændende oplevelser i Jylland for hele familien. Du behøver nemlig ikke at krydse landegrænser for at få en dejlig ferie. Danmark har masser at byde på.

20. januar 2023 af Annoncør

Få gode oplevelser i Nordjylland

Besøg det nordlige Jylland i ferien, hvor du kan finde et hav af attraktioner, aktiviteter og museer. Her kan du blandt andet opleve Fårup Sommerland, Aalborg Zoo samt Nordsøen Oceanarium, som alle er oplagte steder for børnefamilier. De yngste vil helt sikkert elske de mange sjove forlystelser og spændende dyr.

Hvis I leder efter ideer til en aktiv ferie, så kan Nordjylland også være med. Her venter nemlig gode naturoplevelser. Oplev eksempelvis Rebild Bakker, som er et kuperet hedelandskab i Rebild Nationalpark med en masse gode vandreruter. Du kan også prøve kræfter med surfing ved Cold Hawaii i Thy. I Nordjylland finder du flere surfskoler, hvor du kan få undervisning og lære at tæmme bølgerne. 

Besøg Djursland med familien

Djursland er ligeledes et oplagt sted at holde ferie, og her kan hele familien skabe gode minder sammen. Området byder på smuk natur, spændende historie og et væld af kulturelle oplevelser, som både store og små vil nyde.

Du kan nemt komme fra Odden til Aarhus, hvorfra du kan køre til den gamle købstad, Ebeltoft, eller den naturskønne Nationalpark Mols Bjerge, besøge zoologiske haver eller lægge vejen forbi nogle af Danmarks bedste badestrande. Nær Ebeltoft finder du både Skandinavisk Dyrepark samt Ree Park, som begge giver et spændende indblik i dyrenes verden. Derudover byder selve byen på hyggelige butikker samt skønne caféer og restauranter, og så er den omkringliggende natur noget helt særligt.

Du kan også blive i Smilets By, hvor du finder imponerende museer, lækre spisesteder, gode shoppingmuligheder og meget mere. Besøg eksempelvis ARoS, som byder på kunstværker fra hele verden. Du kan blandt andet gå en tur i den smukke regnbue, som ligger på toppen af bygningen og giver panoramaudsigt ud over byen. Moesgaard Museum i forstaden Beder er også et besøg værd med sine unikke arkæologiske udstillinger.

Hold ferie ved Vesterhavet

Langs vestkysten kan du også få én på opleveren. Her er der blandt andet mulighed for at besøge historiske bunkere, som er et levn fra 2. verdenskrig, hvorefter du kan tage forbi Ringkøbing Museum og lære meget mere om Danmarks rolle under krigen.

Byen Hvide Sande er især meget velbesøgt - og med god grund. Her får du nemlig lidt af det hele. Du kan opleve by, havneliv, fiskeri og lækker mad samt gode badestrande. Hvis du er glad for fisk, så er det her, du skal prøve et stjerneskud eller en røget makrel til frokost. 

Du vil (garanteret) også kunne lide