Vinterferien redder os år efter år. Bedst som tæerne længes allermest efter sandstrand og hovedet mod en mental pause, så står den klar til at tage imod os og give os et dejligt, varmt kram!
Drømmer du også om varmere himmelstrøg denne vinter, så er der heldigvis masser af skønne destinationer, du kan vælge mellem. Herunder har vi samlet fem drømmedestinationer, som du let kan komme til med direkte fly hos TUI – en tiltrængt vinterferie venter lige om hjørnet.
1. Mexico

Tequila, tacos og temperaturer på omkring 30 grader – Mexico er en destination, du sjældent vil glemme! Her kan du både se et af verdens syv vidundere, Kukulkanpyramiden i Chichén Itzá, udforske smukke cenoter (ferskvandshuller) og svømme med havskildpadder i Tulum.
Foruden alt dette er Mexico en ekstremt smuk og eksotisk destination, der har masser af hvide sandstrande, turkisblåt vand og paradisøer, der bare venter på at blive udforsket.
Hvis du gerne vil opleve så meget af Mexico som muligt, så er det oplagt at tage på en kombinationsrejse med TUI. Med deres kombinationsrejser kan du nemlig kombinere flere rejsemål på én og samme ferie, så du både kan opleve byliv, jungle og billedskønne paradisøer under dit ophold i Mexico.
2. Kap Verde

Drømmer du om varme, men om en væsentligt kortere flyvetur end til Mexico, så er Kap Verde også et godt bud på en vinterdestination. Øgruppen ligger ud for Afrikas vestkyst og tilbyder omgivelser, hvor du virkelig kan komme ned i tempo, mens du soler dig på de lange sandstrande og mæsker dig i friske skaldyr.
Skal der lidt mere action på programmet, så er øgruppen især kendt for sine gode muligheder for windsurfing og kitesurfing.
Kap Verde er den perfekte feriedestination, hvis du bare skal afsted en uge. Du kan bestille en klassisk pakkerejse med TUI, hvor både hotel og fly er inkluderet, eller du kan sammensætte din rejse selv ved enten at købe fly eller hotel gennem TUI – de har tusindvis af valgmuligheder verden over.
3. Thailand

Thailand oplever stor popularitet for tiden, og det er ikke uden grund! Landet byder nemlig på både hvide palmestrande, et tropisk klima og så selvfølgelig et ekstremt velsmagende køkken.
I Thailand er der masser af muligheder for at få billige, men enestående ferieoplevelser. Eksempelvis er landet fyldt med smukke, buddhistiske templer i gyldne farver, og de er bestemt et (eller flere) besøg værd. Thailand er også et land med fantastisk natur, der byder op til ture i både jungle og bjerge. Flere steder kan du også snorkle direkte ved stranden og se masser af farverige fisk – en oplevelse, der kan imponere alle vandhunde og eventyrlystne, store som små.
En stor fordel ved Thailand er også, at det er et billigt sted både at leve og bo. Så selvom det ofte er dyrere at flyve til Thailand end f.eks. til Sydeuropa, så er det væsentligt billigere at leve i Thailand, både i forhold til hotelpriser og priser på mad og oplevelser.
Når du rejser til Thailand med TUI, har du også mulighed for at sammensætte den perfekte kombinationsrejse med flere thailandske destinationer, så du både kan opleve det eksotiske øliv og det mere autentiske Thailand på én og samme ferie. Så kan du tage en uge det ene sted og en uge det andet sted – eller kombinere rejsen på en helt tredje måde. Antallet af kombinationsmuligheder er næsten uendelige hos TUI.
4. Egypten

Med omkring 22 grader i vintermånederne byder Egypten virkelig på behagelige temperaturer. Ikke mindst i vandet, der er omkring 21-23 grader, og som er helt utroligt at snorkle og dykke i. Egypten byder nemlig på smukke koralrev, og vil du gerne lære at dykke, så kunne destinationen her sagtens være stedet.
Trives du bedre til lands, så kan du også tage på ørkensafari eller en tur til Gizu uden for Kairo og se pyramiderne. En mulighed er selvfølgelig også blot at dase i en solseng ved poolen eller stranden!
Vil du rejse til Egypten med TUI, kan du både komme afsted på en klassisk pakkerejse med fly og hotel, eller du kan vælge enten det ene eller det andet og på den måde selv bestemme rejselængden. Der er valgmuligheder nok!
5. De Kanariske Øer

En klassiker bliver ikke en klassiker uden grund – og der er bestemt en årsag til, at De Kanariske Øer er evigt populære feriemål! Så drømmer du om en charterferie af den gode, gammeldags slags, så er det værd at aflægge et besøg hos Gran Canaria, Lanzarote, Tenerife, Fuerteventura eller La Gomera uden for den afrikanske vestkyst.
Slap af på dit all inclusive-hotel, og nyd aftenen på restaurant med tapas og et godt glas vin. Intet siger vinterferie som De Kanariske Øer.
Er du ikke til den klassiske, ugelange charterferie, så kan du også rejse til De Kanariske Øer med rutefly hos TUI. Så bliver rejselængden mere fleksibel, og du kan tage af sted for en weekend eller på en længere tur i 10 dage. En ting er sikkert: Sol!
Med TUI kan du sammensætte din egen unikke rejse
Du kan vælge selv at kombinere fly og hotel, og dermed selv bestemme hvor længe du vil være afsted, vælge en klassisk charterpakkerejse eller bare bestille flybilletter. Og hvis du kun er på udkig efter et hotel, så har TUI tusindvis at vælge imellem verden over. Se mere her.