Oplev kultur og shopping i Aarhus
Aarhus er svær at komme uden om på dit besøg i det jyske. Det gælder også rent bogstaveligt, hvis du tager færgen over. Her kan du for eksempel starte ud med et en tur i Den Gamle By eller et smut til Moesgaard Museum, og få historien helt tæt på. Er du vild med kunst, bør du ikke gå glip af ARoS’ mange interessant kunstudstillinger. Er det i stedet adrenalinen, du søger, finder du det helt sikkert i Tivoli Friheden.
Smilets by giver dig også rig mulighed for at tilfredsstille din shoppingtrang. På Strøget i Aarhus finder du alle de populære butikker inden for blandt andet mode, livsstil og bolig. Og så er der naturligvis også Salling stormagasin, hvor du fra den velbesøgte Rooftop kan opleve en skøn udsigt over byen. Er du til små og charmerende butikker med et lokalt eller trendy islæt, præsenterer Latinerkvarteret nogle af de mest spændende shoppingoplevelser i byen. Melder sulten sig, er Aarhus også spækket med dejlige gastronomiske oplevelser for enhver smag.
Få tid til afslapning og hygge i Jylland
Trænger du til ro, afslapning og flotte naturomgivelser? Jylland gemmer på en sand skattekiste af skønne oplevelser for både store og små. Tag eksempelvis hele familien med i Jesperhus på Mors, hvor I blandt andet kan opleve Nordens største blomsterpark og nyde en masse sjove og spændende aktiviteter i børnehøjde.
Hvis det blot er dig og din partner, der har brug for lidt privat afslapning, luksus og romantik, har du også gode muligheder for det i forskellige grene af Jylland. Hotel Vejlefjord nær Vejle, Hotel Koldingfjord ved Kolding, Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing samt Hotel Viking i Sæby er alle yderst populære spahoteller med faciliteter og forplejning i den højeste standard, hvor der i dén grad er lagt op til selvforkælelse og afkobling.
Tag ud i den flotte jyske natur
Den jyske natur er i sig selv også værd at opleve. Fra de vidtrækkende strande med udsigt til Vesterhavet og de smukke bagvedliggende klitlandskaber til prægtige natur- og nationalparker omkring blandt andet Thy i Nordvestjylland, Ribe i Sydvestjylland og Mols Østjylland - hvis du nyder at tilbringe tid i naturskønne omgivelser, mangler du i hvert fald ikke valgmuligheder.
Uanset hvilke oplevelser, du søger i Jylland, er det ikke længere end en overskuelig køre- eller færgetur væk.