Nordlys
Det fortryllende nordlys. © iStock

6 fantastiske destinationer, hvor du kan opleve nordlys

Tag på eventyr i det kolde nord, hvor du kan forkæle dig selv med wellness og vandreture, udfordre dig selv med skiløb og vildt dyreliv – og lade dig betage af og bade i det unikke nordlys.

3. februar 2017 af Amalie Blixt

Er det begyndt at krible i dig for at komme ud og rejse igen? At opleve noget vildt og glemme hverdagens små stressmomenter for en stund? 

Nordlyset er et fascinerende naturfænomen, som mange af os drømmer om at opleve, og de kolde egne, hvor du kan se nordlyset klarest, byder også på udfordrende ekstremsport, afslappende wellness og autentisk natur og kultur. 

En rejse til det kolde nord kan være både romantisk og familievenlig – det afhænger blot af, hvilken destination og hvilke aktiviteter du vælger at satse på.

Vi er dykket ned i nordlys-destinationer, så du ved, hvad der er hvad eller kan hvad. 

1. Polarpark og storby i Nordnorge

Du behøver faktisk ikke tage særligt langt væk for at opleve nordlyset i helt autentiske omgivelser. 

Nordnorge er et af verdens smukkeste steder at spotte nordlys, og samtidig byder vores skandinaviske naboland på et fascinerende dyreliv. 

Du kan tage på hvalsafari, på fisketur i Nordnorges berømte fjorde, komme helt tæt på rensdyr i deres naturlige omgivelser eller se ulve, bjørne og elge i polarparken.

Hvis du vil kombinere oplevelsen med kultur og (stor)by, så er Tromsø en oplagt destination. Tromsø er Nordens største by nord for polarcirklen og har verdens nordligste universitet, ølbryggeri og domkirke. 

De lokale er stolte af deres kultur, og derfor kan du opleve et hav af spændende museer, hippe restauranter og interessante events i diverse polartemaer.

Læs mere om oplevelser i Nordnorge her og Tromsø her.

Nordlys i Tromsø, Norge
Nordlys i Tromsø i Norge.

Tromsø, Norge

© iStock

2. Slædeture på indlandsis i Grønland

Ud over den autentiske kultur er Grønlands unikke natur det, der trækker eventyrlystne turister til landet. 

De mange ubeboede områder på Grønland giver dig fuldstændigt fabelagtige muligheder for at se nordlyset med mindst mulig lysforurening.

Du kan også sætte dine fødder (og endda overnatte) på den berømte indlandsis eller tage ud på en tur gennem sneen i hundeslæde. 

Der er faktisk mange muligheder for at tage en miniferie til Grønland i 4-5 dage og stadig få utallige uforglemmelige oplevelser – praktisk, hvis du bliver bidt af rejsefeberen, når du læser dette, men ikke har så mange fridage tilbage på arbejdet.

Læs mere om de mange muligheder i Grønland her.

Nordlys i Grønland
Nordlys i Grønland.

Grønland

© iStock

3. Vanvittige vildmarker i Canada

Hvis du gerne vil længere væk end Norge og Finland, så skal du opleve nordlyset (og mange andre vilde ting) i det nordlige Canada. 

Staten Yukon er bare et af de mange steder, du kan se det legendariske nordlys og kaste dig ud i de vildeste naturoplevelser.

I Yukon kan du besøge smukke nationalparker, og gå på opdagelse i vanvittige, uberørte vildmarker. 80 procent af staten er nemlig klassificeret som vildmark, og selv om Yukon er 11 gange større end Danmark, har staten under 40.000 indbyggere. 

Ud over selvfølgelig at nyde nordlyset nat efter nat, kan du bruge adskillige dage på at udforske vildmarkerne – i vandrestøvler, på ski eller i kano.

Læs mere om, hvad det nordlige Canada har at byde på her og Yukon her.

Nordlys fra Yukon, Canada
Nordlys i Yukon i Canada.

Yukon, Canada

© iStock

4. Is- og glashoteller hoteller i finske Lapland

Lapland ligger i den nordligste del af Finland, og hvis du vælger at drage til dette nordlige eventyrland i vinterhalvåret, kan du kombinere synet af nordlys med skiløbsmuligheder i verdensklasse – både slalom, langrend og snowboarding. 

Det siges også, at du finder en indre ro i Laplands fredfyldte omgivelser.

Hvis du virkelig vil have en anderledes oplevelse, skal du bo på det berømte ishotel Snow Village, som hvert år bliver genopbygget med smukke udskæringer i is fra gulv til loft på værelserne, en is-restaurant, en is-bar, et is-diskotek og endda et is-kapel.

En anden vild hoteloplevelse er resortet Kakslauttanen Arctic Resort. Her kan du nemlig overnatte på rensdyrskind i en privat glas-iglo med nordlyset bølgende ind over dig. 

Mens du er i Finland skal du selvfølgelig også en tur i sauna – og måske besøge julemanden, hvis hele familien er med.

Læs mere om rejser i det finske Lapland her.

Nordlys fra Kakslauttanen Arctic Resort i Lapland, Finland
Nordlys ved Kakslauttanen Arctic Resort i Lapland i Finland.

Kakslauttanen Arctic Resort i Lapland, Finland

© iStock

5. Råt og øde i Alaska

Alaskas natur er rå, kold og utroligt smuk. 

Et af de bedste steder at nyde det fortryllende nordlys i den amerikanske stat er området omkring floden Bear Lake, som opfylder alle dine drømme, hvis du er en rigtig eventyrer. Området er meget øde, og du kan bo i en lille træhytte i den rå natur – det lyder da som det mest romantiske i verden!

Men hvis det alligevel lyder for Robinson-agtigt (og farligt) for dig, er der også rig mulighed for at tage på jagt efter nordlyset fra byen Fairbanks, som er en af Alaskas større byer. 

Fra Fairbanks kan du også tage ud til Chena Hot Springs, som er det eneste sted i Alaska, hvor du kan finde naturlige varme kilder.

Læs mere om rejser til Alaska her.

Nordlys i Alaska
Nordlys i Alaska i USA.

Alaska

© iStock

6. Aktiv ferie med wellness på Island

Hvis du har brug for lidt afslappende wellness til at tage dig væk fra hverdagen, er Island det oplagte valg. 

Du har måske hørt om Islands mange varme kilder, hvor du flyder rundt i bassiner i badekarstemperatur og kigger på bunkerne af sne lige ved siden af dig. Det er til at blive helt cool og gennemvarm af. 

Island har også en masse nationalparker og åben natur, der indbyder til fysiske aktiviteter som vandring, klatring, cykling og ridning – på islandske heste selvfølgelig.

Hvis du er heldig, kan du se noget af det smukkeste nordlys på Island. Tag for eksempel med på en af de mange udflugter, der fører dig ud til de bedste udkigspunkter til nordlyset.

Kom videre i planlægningen af din tur til Island her.

Nordlys på Island
Nordlys på Island.

Island

© iStock

Du vil (garanteret) også kunne lide