Meryl Streeps takketale til The Golden Globes 2017.
© Wenn

Meryl Streeps rørende tale til The Golden Globes efterlader publikum i total stilhed

En tale, som både består af en hyldest til forskelligheden og en kritik af den nyvalgte præsident Donald Trump, som nu også langer ud efter skuespillerinden.

9. januar 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Da den succesfulde amerikanske skuespillerinde Meryl Streep i slutningen af 2016 modtog sin 30. Golden Globe-nominering, havde hun svært ved at skjule sin begejstring.

Meryl Streep modtog i går Golden Globe Cecil B. Demille Award, som er en pris for et fremragende bidrag til en verden af underholdning. I hendes takketale brugte hun dog ikke tiden på at sige tak, men så sit snit til både at hylde forskelligheden og kritisere den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump.

Et knust hjerte

En af de episoder, der virkelig chokerede Meryl Streep i 2016, var da Donald Trump hånede en handicappet journalist. Dette knuste Meryl Streeps hjerte, og hun sagde i sin tale, at hun ikke kan få episoden ud af sit hoved, fordi det ikke var film – men virkelighed. Og med den historie lykkedes det hende at berøre hele salen og efterlade flere med tårer i øjnene. 

Længe leve forskellighed

Derudover hylder Meryl Streep også Hollywood for dens bredde og forskellighed. Her er der nemlig diversitet, udlændinge, fremmede fra alle steder, og mens der blev filmet rundt i salen under hendes tale, listede hun den ene stærke stjerne op efter den anden, og hvor de kommer fra, er født og vokset op – og landet. 

Fælles for dem er, at de allesammen har vidt forskellige baggrunde og hjemstavne. Og det var tydeligt, at både kvinder og mænd blev berørt af Meryl Streeps hyldest til dem, og mens nogle af dem smilte, fældede andre en tåre.

Takketalen fra stjernen over dem alle

Se videoen af Meryl Streeps mindeværdige takketale, og oplev publikums begejstring, der ikke er til at tage fejl af herunder:

Trump svarer tilbage

På Twitter har Donald Trump svaret Meryl Streep tilbage på den kritik, han fik af hende i takketalen. 

Han skriver, at Meryl Streep angreb ham til The Golden Globes, selv om hun ikke kender ham, og at hun er en af de mest overvurderede skuespillerinder i Hollywood.

Han afslutter sin tweet med at skrive: "Hun er en ...", og efterlader os i uvished om, hvad han egentlig mener, hun er. Derudover skriver han i et andet tweet, at Meryl Streep er en "Hillary-elsker, som tabte stort". 

Trump svarer også tilbage på Streeps fortælling om, at hendes hjerte blev knust, da han hånede den handicappede journalist. Til dette skriver han, "at han for hundrede syttende gang ikke 'hånede' en handicappet journalist (ville aldrig gøre sådan noget), men jeg viste ham bare ...".

Se hans modreaktion herunder:

Du vil (garanteret) også kunne lide