Foto: Creativecommons.org

Hun er den allersidste, der har levet i 1800-tallet

Med sine 116 år er hun verdens ældste nulevende. Hvad er hendes hemmelighed? Få svaret her ...

28. maj 2016 af Rikke Hellerup Madsen

Efter 116-årige Susannah Mushatt Jones døde tidligere dette forår, er titlen som verdens ældste person gået videre til Emma Morano. Hendes fødselsdato er 29. november 1899 (også 116 år gammel).

Hun er født i Italien og opvokset i England, og selvfølgelig stod journalisterne i kø for at stille Emma Morano dette ene spørgsmål:

"Hvad er hemmeligheden bag et langt liv?"

 Det kunne Emma Morano heldigvis godt svare på – selv om hendes svar nok ikke, er helt hvad du tror.

Her er hendes hemmelighed

Emma Morano tror fuldt og fast på, at hemmeligheden bag sit lange liv hænger snævert sammen med de to rå æg og 100 gram rå bøf, hun har spist hver dag i 100 år.

Da hun var teenager, foreslog hendes læge nemlig, at hun spiste rå æg og rødt kød som et middel mod hendes lave blodprocent. Og den vane holdt ved.

Singlelivet holdt hende ung

En anden grund til sit lange liv, mener hun, har været at bryde ud af et dårligt og mandsdomineret ægteskab. Hun blev single i 1938 og forblev single. Også selv om hun har haft mange bejlere undervejs, fortalte hun til The Telegraph.

Seneste

Måske er du interesseret i...