Caroline Rutter er Magasinet Livs boganmelder. Hun er cand. mag. i engelsk litteratur, og så er hun oversætter, korrekturlæser og altid i gang med tre bøger – mindst.
Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserCaroline Rutter er Magasinet Livs boganmelder. Hun er cand. mag. i engelsk litteratur, og så er hun oversætter, korrekturlæser og altid i gang med tre bøger – mindst.
Samtalebog af Gitte Løkkegaard
Handling: Fire kendte, meget forskellige, dejlige damer med efternavnene Holst, Bjerregaard, Antorini og Linnet har rigtigt meget til fælles, når de snakker om kroppe, kvindekamp, sex og sidespring og alt det, et 50+ kvindeliv rummer.
Magasinet Liv mener: Har du også siddet til en fest med store øjne og ører og bare nydt nogle skønne kvinder, der sad og ping-pongede ideer og meninger? Eller er du måske selv en af de højtråbende, der deler erfaringer og griner og er uenig med andre? Og nyder du de stunder og hepper på, at kvinder over 50 også skal ses og høres? Så vil du også elske den slags vigtige stunder i bogform.
Til dig, der... elsker kærlig uenighed.
Magasinet Liv giver bogen fire ud af seks stjerner.
Politikens Forlag, 232 sider, 243 kroner. Bogen kan købes her.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Roman af Stephanie Danler
Handling: Tess er tjener i New York og lever et intenst liv med en stejl læringskurve. Vin, østers, en lækker medtjener med tatoveringer og en smuk mentor og konkurrent får afgørende betydning for, hvordan hun udvikler sig professionelt og personligt.
Magasinet Liv mener: Måske lidt kækt beskrevet af denne anmelder til sine nærmeste som en “erotisk madbog”. Men der er altså i den grad skruet op for sanseligheden og lidenskaberne og de alt for menneskelige, besværlige og vidunderlige følelser og lyster i dette smugkig ind i den hektiske restaurantverden fuld af originaler, genier og wannabes.
Til dig, der... gerne spiser, mens du læser.
Magasinet Liv giver bogen fem ud af seks stjerner.
Lindhardt og Ringhof, 400 sider, 227 kroner. Bogen kan købes her.
Thriller af Darcey Bell
Handling: Emily forsvinder og findes død, og hendes veninde, morbloggeren Stephanie, tager sig opfyldt af omsorg og bekymring særdeles kærligt af Emilys søn og mand. Vist også lidt for kærligt, og det falder ikke i god jord.
Magasinet Liv mener: Kedelige Stephanie med det velordnede liv og et altoverskyggende uskyldigt ønske om at have en eneste ene bedsteveninde viser sig heldigvis også at have saftige hemmeligheder og ustyrlige drifter. En rigtigt underholdende pageturner med heftige passioner, overraskende tvist i plottet og iskolde hævnplaner.
Til dig, der... vil overraskes!
Magasinet Liv giver bogen fire ud af seks stjerner.
Gads Forlag, 364 sider, 277 kroner. Bogen kan købes her.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Noveller af Nanna Goul
Handling: En kvinde passer en lejlighed med en aggressiv firbenet beboer. En anden kvinde tager på et familiebesøg, der udvikler sig meget uventet. Og så er der historien om en urne, der kysses godnat...
Magasinet Liv mener: Små uforudsigelige afsluttede historier, som er lige noget for dig, der skal have lidt at tygge på og ellers kan synes, at nogle forfattere er for overforklarende. Her er der rig mulighed og brug for at læse mellem linjerne og fortolke selv og få de der aha-oplevelser. Poetiske, brutale og lidt urovækkende store tanker i lille indpakning.
Til dig, der... nyder det korte og det gode, som noveller er og virkelig kan være.
Magasinet Liv giver bogen fire ud af seks stjerner.
Rosinante, 150 sider, 212,50 kroner. Bogen kan købes her.
Få alt inden for kvindeliv, underholdning, kultur, mode, skønhed, sundhed og lækre opskrifter leveret direkte i din indbakke tre gange om ugen.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Magasinet Livs nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Magasinet Liv via e-mail.Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere