Filmanmeldelse | Du forsvinder
© Zentropa

Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas brillerer i nyt familiedrama

Filmen 'Du forsvinder' er en gribende fortælling om hjernens magt og ikke mindst en families kamp for at holde sammen, når alting ramler

20. april 2017 af Sara Ferreira

Sara Ferreira er Magasinet Livs film- og tv-anmelder. Hun er cand.mag. i medievidenskab, og hun ser helst film alene og tv med sit strikketøj. Her anmelder hun Peter Schønau Fogs nye film Du Forsvinder.

Med: Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas, Michael Nyqvist. 

Instruktør: Peter Schønau Fog. 

Premiere: 20. april 2017

Handling: Frederik er en respek­teret skoleleder, der anklages for økonomisk underslæb. Hans kone er dybt chokeret. Også selv om hun og deres teenagesøn har bemærket ændringer i Frederiks adfærd. Forklaringen er tilsyneladende en hjernesvulst. Og forsvars­ advokaten argumenterer for frifindelse, for Frederik var ikke sig selv, da han begik de krimi­nelle handlinger. Men hvem er vi, hvis en svulst kan ændre vores personlighed?

Magasinet Liv mener: Med afsæt i det personlige drama giver Du forsvinder et filosofisk kig på hjernen og vores relationer.

Til dig, der ... nyder lagene i psykologisk udfordrende familiedramaer.

Magasinet Liv giver Du Forsvinder fire ud af seks stjerner.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 75. 

Du vil (garanteret) også kunne lide