Det er langt fra første gang, at Susanne Bier er nomineret til en prestigefyldt pris for sit fantastiske arbejde som instruktør.
I september vandt hun en Emmy som “Bedste Instruktør” for tv-serien Natportieren, og nu er hun igen med i kapløbet om en prestigefyldt pris for netop denne serie.
Og det gælder faktisk ikke bare én, men hele fire Golden Globe-priser. Natportieren er nomineret til prisen for den bedste tv-serie, og derudover er tre af seriens skuespillere nomineret for bedste rolle og bedste birolle.
Golden Globe-priserne uddeles den 8. januar 2017, og hvis Natpotieren vinder prisen for bedste tv-serie, skal Susanne Bier på scenen (igen) og modtage den fornemme pris og en velfortjent hyldest.